The Amazing Spider-Man-fortsættelse får premieredato

Superhelte-fans kan sætte kryds i kalenderen
Peter Parker (Andrew Garfield, th.) med sin tante og onkel
(© Sony Pictrures)

Filmselskabet bag den kommende reboot af Spider-Man må være sikre på, at 'The Amazing Spider-Man' bliver en succes.

I hvert fald har Sony Pictures allerede nu en toer i støbeskeen, og de har bekræftet en officiel, international premieredato for The Amazing Spider-Man 2.

Den 2. maj 2014 er dagen, som Spider-Man-fans kan skrive i kalenderen. Både den nye Peter Parker, Andrew Garfield, og hans kæreste Gwen Stacy, Emma Stone, er kontraktmæssigt bundet til en toer, mens Denis Leary også vender tilbage som Stones far, George ”Captain” Stacy.

På redaktionen er vi noget skeptiske over, at man allerede genopliver superhelte-franchisen, og traileren til etteren afviger i stil og plot overraskende lidt fra den første Spider-Man-film fra 2002.

Men hvad synes du om, at en toer allerede er på vej?

The Amazing Spider-Man får premiere den 3. juli 2012.