Tv-serien 'Lærkevej' bliver til spillefilm

Helt almindelige danskere på det store lærred
Dansk forstadsidyl
(© Per Arnesen)

Den danske kaffe og kage-version af ’Desperate Housewives’ om revisorer, p-vagter, læger, forstadsfruer og hjemmeværnsmænd bliver nu filmatiseret.

Christian Tafdrup, Laura Drasbæk, Søs Egelind, Anette Støvelbæk m.fl. vender tilbage til rollerne fra tv-serien, og Mogens Hagedorn instruerer filmen, hvis fulde titel er ’Lærkevej: Til døden os skiller’.

Handlinger tager udgangspunkt i Elisabeth (Søs Egelind) der kollapser midt under sin egen fest. Det viser sig desværre, at hun er alvorligt syg, hvilket sætter tankerne i gang hos alle på Lærkevej og får villavejens beboere til at tage deres egne liv op til revision på deres helt egen måde.

’Lærkevej: Til døden os skiller’ får biografpremiere den 2. februar 2012.