Ny Tarzan på vej

Abernes konge vender tilbage
Johnny Weissmuller som den klassiske Tarzan
(© MGM)

Warner Bros. ønsker at genoplive myten om den liansvingende helt Tarzan i en ny trilogi.

Instruktøren Craig Brewer, der netop har lagt sidste hånd på genindspilningen af ’Footloose’, er blevet tilbudt at instruere historien om den unge aristokratisk fødte dreng, der efterlades i junglen og bliver abernes konge.

Edgar Rice Burroughs' romanserie er allerede blevet filmatiseret utallige gange og er blevet portrætteret som alt fra klassisk helt af Johnny Weissmuller, som romantisk karakter i 'Greystoke - beretningen om Tarzan', abernes konge' samt animationsfigur hos Disney.

Den nye Tarzan er endnu ikke fundet, men undertegnede kunne godt se enten Taylor Kitsch, Alex Pettyfer eller Michael Fassbender i rollen.

Hvad siger I? Hvem ville være en troværdig Tarzan i dag?