Liam Neeson klippet ud af 'Tømmermænd i Thailand'

Hollywood-stjernens imødesete optræden kommer ikke med i den færdige film
Liam Neeson kan næste gang opleves i thrilleren 'Unknown Identity'
(© SF Film)
Liam Neesons korte optræden i 'Tømmermænd i Thailand' (The Hangover Part II) er blevet klippet ud af filmen.

I stedet skal Nick Cassavetes (Face/Off) spille rollen som en tatovør i Bangkok.

Den lille cameo-rolle var oprindeligt tiltænkt Mel Gibson, og der har også været rygter om en kort optræden til ekspræsident Bill Clinton.

Scenen var egentlig allerede optaget.

Men Liam Neeson har travlt for tiden, og da Tømmermænd-instruktør Todd Phillips ville skyde scenen med ham om, kunne Neeson ikke finde plads i sin overfyldte kalender.

Selvom Nick Cassavetes overtager rollen, forsikrer Todd Phillips, at scenen er blevet fantastisk.

I de danske biografer kan Liam Neeson næste gang opleves i Unknown Identity.

Tømmermænd i Thailand har premiere den 26. maj.