15 film at se frem til

Vi præsenterer de nyindkøbte titler fra Berlinalen
Fra filmen 'A Dangerous Method'
(© Scanbox)
Den netop overståede Berlin Filmfestival er ikke kun en publikumsfest. Distributører fra hele verden har også deltaget i håb om at finde morgendagens filmsucces med hjem.

I år var fire danske distributører i Berlin. Her er, hvad de har købt hjem til jer!

Scanbox Entertainment
’11.11.11 ’
Gyser fra instruktøren af ’Saw II – IV’. (Se trailer nedenfor)

’A Dangerous Method ’
David Cronenbergs nye film med Viggo Mortensen, Keira Knightley, Michael Fassbender og Vincent Cassel. Om psykoanalysens fædre, Sigmund Freud og Carl Jung, samt kvinden der kom imellem dem.

’The Caller’
Thriller med Stephen Moyer fra ’True Blood’ og Rachel Lefevre fra ’Twillight’.

'Gasland ’
Nomineret til en Oscar for bedste lange dokumentarfilm og vinder af juryens specialpris på Sundance Filmfestival.

Miracle Film Distribution
’Hvis ikke os, hvem så?’
Tysk film der ligesom ’Baader Meinhof komplekset’ fortæller om Rote Armee Fraktion.

’Kvinderne på sjette sal’
Fransk satire over forholdet mellem de to nabolande Frankrig og Spanien.

’Min bedste fjende’
Tysklands første humoristiske film om Anden Verdenskrig. Med Moritz Bleibtreu fra ’Baader Meinhof Komplekset’.

’’Bobby Fischer Against the World’
Amerikansk dokumentar der som den første undersøger skak-geniet Bobby Fischers tragiske og magiske liv.

‘Page One: A Year Inside the New York Times’
Amerikansk dokumentar om dagligdagen på New York Times’ nyhedsredaktion.

Nordisk Film
’Headshot’
Action-thriller med Sylvester Stallone som en lejemorder, der må slå sig sammen med en regelret politimand for at komme til bunds i en større intrige.

’Cobu 3D’
Dansefilm skrevet og instrueret af manuskriptforfatteren bag ’Step Up 1-3’ og ’Save the Last Dance’. Vinderen af den amerikanske udgave af ’So You Think You Can Dance’ spiller hovedrollen.

Camera Film
’A Separation’
Iransk film om et middelklasse-par der separeres og de mange konsekvenser der følger. Vandt Den hovedprisen på Berlinalen.

'Romantics Anonymous'
Fransk romantisk film om forholdet mellem chefen på en chokoladefabrik og en dygtig chokolademager.

’Tyrannosaur’
Skuespilleren Paddy Considine har instrueret en film om en mand, der ved af kærlighed forsøger at komme ud af en voldscyklus.

’Submarine’
Komedie om en 15-årig dreng, der har to mål med livet: At miste sin mødom og stoppe sine forældres skilsmisse.


Trailer til Scanboxs gyser '11, 11, 11'