'Bond 23' får premieredato

Og Daniel Craig skal igen spille 007
Daniel Craig gentager rollen som James Bond
(© Sony Pictures)
Den 23. Bond-film har været længe undervejs. Selskabet bag filmen, MGM, er gået konkurs, og det har flere gange truet produktionen med at blive helt aflyst.

MGM blev i sidste ende reddet, og det har betydet, at deres to store satsninger, Hobbitten og Bond 23, igen er i live.

Derfor kommer her to gode nyheder om Bond 23

For det første sætter MGM en premieredato på filmen. Den 9. november 2012. Det er dagen, fans af agent 007 skal skrive i kalenderen.

Den anden gode nyhed er, at Daniel Craig har takket ja til at spille rollen igen, så vi kan forvente en direkte efterfølger til Quantum of Solace fra 2008.

Rygterne har også svirret om, hvem der skulle instruere 'Bond 23'. Det er nu på plads, og manden med overblikket bliver Sam Mendes (American Beauty).

Hvornår 'Bond 23' får dansk premiere, er endnu uvist, men vi regner med, at den 9. november 2012 bliver en verdenspremiere.