Ny trailer til 'Sucker Punch'

Fordi nogle trailers er mere rock n’ roll end andre
Action-overload?
(© Sandrew Metronome)
Zack Snyder, ham med Watchmen, 300 og den aktuelle Legend of the Guardians, er allerede klar med sin næste film den 7. april.

Titlen er ’Sucker Punch’, og den hører hjemme i den sjældne action/science fiction/adventure/krigfilms-genre, som få film har været i nærheden af siden Sky Captain and the World of Tomorrow.

Og så er der historien, der umiddelbart ligner en blanding af Alice in Wonderland og Pan’s Labyrinth, men som tydeligvis ikke er det bærende element i Zack Snyders overdådige visuelle univers.

Sucker Punch har Emily Browning i hovedrollen (Lemony Snicket's A Series of Unfortunate Events) og biroller til bl.a. Vanessa Hudgens, Scott Glenn og Jon Hamm.