Ny dansk film om berømt modstandsgruppe

Regner Grasten vil portrættere Hvidstengruppen
Er dette mon den nye 'Flammen og Citronen'?
(© Hammer PR)

Hvidstengruppen var en af besættelsestidens berømteste illegale grupper. Nu skal en dansk film fortælle historien.

Gruppen var kernejysk, men blev uløseligt knyttet til en af de store begivenheder i Københavns historie, da en henrettelse af otte af gruppens medlemmer drev københavnerne til yderligere trodsig demonstration under Folkestrejken i 1944.

Det kommende filmprojekt skal handle om mennesker, der i en presset situation beslutter at kæmpe mod uretten. Medlemmerne var nemlig jævne folk, der ikke gik under jorden, men fortsatte deres hverdag, mens de udøvede deres livsfarlige mission.

Regner Grasten skal producere og Peter Schrøder instruere - en konstellation der tidligere har givet danskerne ’Det forsømte forår’ og ’Kun en pige’.

Filmen, der endnu er uden titel, forventes at få premiere i julen 2011... så bliver det spændende, om filmen får samme succes som Flammen og Citronen