Peter Jackson instruerer 'Hobbitten'

Begge film optages til februar med Jackson som instruktør
"One director to rule them all"
(© UIP)
Endelig er der godt nyt om Hobbitten

Peter Jackson, instruktøren bag Ringenes Herre-trilogien, er på som instruktør til filmatiseringen af Tolkiens 'Hobbitten', der udkommer i to dele.

Projektet har været ualmindeligt meget igennem, og ikke før nu, har det været sikkert om filmene overhovedet blev til noget. 

Den gode nyhed blev bragt i New York Times, der også skrev, at optagelserne allerede starter til februar næste år.

Klare udmeldinger om casting og location mangler stadig, men hvis alt går efter planen, er Ian McKellen stadig Gandalf, når 'Hobbitten - del 1' får premiere i december 2012 og 'Hobbitten - del 2' får premiere i december 2013.

Efter offentliggørelsen i fredags, er en pressemeddelelse med udtalelser af Peter Jackson og New Line Cinema blevet udsendt.

Jackson udtaler:
At udforske Tolkiens Midgård overgår den normale oplevelse af at skabe på film. Det er en altomfattende rejse til et meget specielt stadie af fantasi, skønhed og drama. Vi ser frem til at vende tilbage til denne fantastiske verden sammen med Gandalf og Bilbo – og vores venner ved New Line Cinema, Warner Brothers og MGM”.

New Line Cinema udtaler:
“Jackson vil gennem banebrydende visuelle effekter og en unik sans for historiefortælling bringe J.R.R. Tolkiens bog til det store lærred. Begge Hobbit-film vil blive filmet i digital 3D, og ved hjælp af den nyeste kamera- og stereo-teknik skal den bedste publikums-oplevelse skabes. Jackson har også været medforfatter på manuskripterne sammen med Fran Walsh, Phillipa Boyens and Guillermo del Toro”.

Hvad siger I, er det dagens, månedens ... måske årets bedste filmnyhed?