Ny trailer - opfølgeren til 'Slumdog Millionaire'

'127 Hours' fik publikum til at besvime
James Franco som Aron Ralston
(© SF Film)
Den 31. marts vender Danny Boyle, instruktøren bag Oscar-vinderen Slumdog Millionaire, tilbage til de danske biografer med den autentiske film 127 Hours.

James Franco spiller her Aron Ralston, en ung bjergbestiger der klatrer, cykler og svømmer sig vej gennem Utahs vilde landskab.

En dag går alt galt på den værst tænkelige måde. Ralstons hånd sætter sig i klemme under en sten og fanger ham i en dyb sprække.

Han er alene og må snart indse, at der kun er én ting, han kan gøre for at overleve …

Filmen åbnede for nyligt på Toronto Filmfestival med det resultat at tre iblandt publikum besvimede.

127 Hours får dansk premiere den 31. marts 2011.