Connie Nielsen: "Kan ikke holde ud at se mig selv på film"
Eksklusivt interview med Hollywood-stjernen om filmen 'Kidnappet'
Den danske Hollywood-skuespiller Connie Nielsen er kendt fra storfilmen Gladiator og den danske Brødre. Nu er hun aktuel i sin anden danske film, Kidnappet.
Her spiller hun en mor, som tager med sin adopterede søn til Kenya, hvor han bliver kidnappet. Det har været en hård oplevelse for den 45-årige Nielsen at skyde film i Afrika, men også en berigende en af slagsen.
Hvordan blev du involveret i filmen?
Produceren Vibeke Windeløv ringede til mig angående denne her debutfilm. Hun sagde, at jeg blev nødt til at læse manuskriptet.
Jeg fandt det virkelig originalt, og det kunne blive en fantastisk ungdomsfilm, der virkelig viser det her afrikanske slum uden altid at handle om ofre. I stedet viser filmen afrikanerne som stærke mennesker med stort potientiale, og der var ikke noget sentimentalt over det.
Instruktøren Vibeke Muasya har udtalt, at filmen kan sammenlignes med den brasilianske City of God. Er du enig i det?
Jeg refererer næsten aldrig mine film til andre film. For mig er filmen den oplevelse, jeg havde, mens jeg filmede. Jeg forholder mig ikke til det færdige produkt. Men hvad jeg oplevede, mens vi lavede filmen, var meget, meget stærkt.
Jeg har haft svært ved at slippe Afrika, siden jeg er vendt hjem. Jeg hænger ligesom fast i stedet.
Hvordan er det at optage i Afrika?
Det er absolut ikke luksuriøst. Man har ikke en aircondition-trailer, der står sammen med de 50 andre aircondition-trailere som på amerikanske film. Men det var fint nok, fordi vi arbejdede så hårdt, at der alligevel aldrig var tid til at sidde i traileren. Jeg sidder for øvrigt altid og keder mig i den.
Du har besøgt slumkvarterer rundt omkring i verden. Kunne det hjælpe dig til bedre at sætte dig ind i rollen?
Det tror jeg ikke, for min rolle har ikke så meget med slummet at gøre. Det handler meget mere om, hvad vi fortæller med historien. Og ved at optage i slummet har vi også hjulpet de børn, der er med i filmen, og flere af dem er kommet i kostskole.
De var underernærede og havde sygdomme, men ved at få ordenligt mad og lidt penicillin gik drengene fra at se spøgelsesagtige ud til at være smukke med ganske simpel hjælp.
Hvorfor er det en vigtig film?
Det er vigtigt at anerkende, at disse mennesker eksisterer. At det er rigtige, levende personer, der har noget at give os. Det i sig selv er at gøre sagen bedre. Når du får det ind gennem en historie, der rammer dig emotionelt, så kommer der en følelsesmæssig årsag til at gøre noget.
Er filmen for børn?
Ja den er, men den er ikke nødvendigvis for børn. Den er lige så spændende for voksne. Når du laver gode familiefilm, er det film, hvor de voksne bliver lige så opslugte som børnene.
Har du nogle historier fra optagelserne?
Simon (Lougue Larsen, red.) fik et meget dybt venskab til de her drenge. Det var meget smukt for mig og de andre at se. Jeg kan huske, at man blev nødt til at kigge væk, da Simon og drengen, der spiller hans bedste ven, skulle tage afsked til hinanden på sidste dag - det var hjerteskærende.
Du og Lars Ulrich (trommeslager i rock-bandet Metallica, red.) må være et af de hotteste par i Hollywood. Hvordan mærker du det?
Vi er egentlig ret kedelige. Det handler som alle andre mennesker om at køre børnene i skole og hente dem igen, og så handler det om at nå de 117 ting, som vi ikke når, når vi er ude og rejse. Jo, engang imellem er det rigtig sjovt at være det der celebrity-par. Men ellers tager vi næsten aldrig til parties. Det handler om vores børn og om at hygge med hinanden.
Hvad er det bedste ved at gå i biografen?
Jeg elsker selve salen. Jeg elsker, når lyset begynder at dæmpe sig og er vild med de røde plyssæder. Og så elsker jeg ikke mindst fællesskabet.
Jeg har engang set en komedie til en privatvisning, som var sjov, men den var endnu sjovere, da jeg så den i biografen. Lars og jeg benytter enhver lejlighed til at gå i biografen, og han er faktisk mere forhippet på det, end jeg er. Han er næsten obsessive.
Hvad er den sidste film, du så i biografen?
Det var anden gang, jeg var inde og se Inception. To af mine børn var helt vilde med den, så vi skulle se den to gange.
Hvad er den næste film, du skal se?
Jeg skal uden tvivl ind og se The Social Network, men der er en hel liste af film, der kommer ud nu, og jeg skal se dem allesammen.
Hvilken af dine egne film, er din favorit?
Jeg er en af de der åndssvage skuespillere, der ikke kan holde ud af se sig selv. Det er forfærdeligt... jeg kan bare ikke lide det.
Det har så meget at gøre med, hvad rollen oplever. Eftersom jeg altid lider en smule i hver film, tænker jeg med gru på alle de film, jeg har været igennem. Jeg må have et masochistisk gen af en eller anden art, he he.
'Kidnappet' får premiere på torsdag den 7. oktober.
Her spiller hun en mor, som tager med sin adopterede søn til Kenya, hvor han bliver kidnappet. Det har været en hård oplevelse for den 45-årige Nielsen at skyde film i Afrika, men også en berigende en af slagsen.
Hvordan blev du involveret i filmen?
Produceren Vibeke Windeløv ringede til mig angående denne her debutfilm. Hun sagde, at jeg blev nødt til at læse manuskriptet.
Jeg fandt det virkelig originalt, og det kunne blive en fantastisk ungdomsfilm, der virkelig viser det her afrikanske slum uden altid at handle om ofre. I stedet viser filmen afrikanerne som stærke mennesker med stort potientiale, og der var ikke noget sentimentalt over det.
Instruktøren Vibeke Muasya har udtalt, at filmen kan sammenlignes med den brasilianske City of God. Er du enig i det?
Jeg refererer næsten aldrig mine film til andre film. For mig er filmen den oplevelse, jeg havde, mens jeg filmede. Jeg forholder mig ikke til det færdige produkt. Men hvad jeg oplevede, mens vi lavede filmen, var meget, meget stærkt.
Jeg har haft svært ved at slippe Afrika, siden jeg er vendt hjem. Jeg hænger ligesom fast i stedet.
Hvordan er det at optage i Afrika?
Det er absolut ikke luksuriøst. Man har ikke en aircondition-trailer, der står sammen med de 50 andre aircondition-trailere som på amerikanske film. Men det var fint nok, fordi vi arbejdede så hårdt, at der alligevel aldrig var tid til at sidde i traileren. Jeg sidder for øvrigt altid og keder mig i den.
Du har besøgt slumkvarterer rundt omkring i verden. Kunne det hjælpe dig til bedre at sætte dig ind i rollen?
Det tror jeg ikke, for min rolle har ikke så meget med slummet at gøre. Det handler meget mere om, hvad vi fortæller med historien. Og ved at optage i slummet har vi også hjulpet de børn, der er med i filmen, og flere af dem er kommet i kostskole.
De var underernærede og havde sygdomme, men ved at få ordenligt mad og lidt penicillin gik drengene fra at se spøgelsesagtige ud til at være smukke med ganske simpel hjælp.
Hvorfor er det en vigtig film?
Det er vigtigt at anerkende, at disse mennesker eksisterer. At det er rigtige, levende personer, der har noget at give os. Det i sig selv er at gøre sagen bedre. Når du får det ind gennem en historie, der rammer dig emotionelt, så kommer der en følelsesmæssig årsag til at gøre noget.
Er filmen for børn?
Ja den er, men den er ikke nødvendigvis for børn. Den er lige så spændende for voksne. Når du laver gode familiefilm, er det film, hvor de voksne bliver lige så opslugte som børnene.
Har du nogle historier fra optagelserne?
Simon (Lougue Larsen, red.) fik et meget dybt venskab til de her drenge. Det var meget smukt for mig og de andre at se. Jeg kan huske, at man blev nødt til at kigge væk, da Simon og drengen, der spiller hans bedste ven, skulle tage afsked til hinanden på sidste dag - det var hjerteskærende.
Du og Lars Ulrich (trommeslager i rock-bandet Metallica, red.) må være et af de hotteste par i Hollywood. Hvordan mærker du det?
Vi er egentlig ret kedelige. Det handler som alle andre mennesker om at køre børnene i skole og hente dem igen, og så handler det om at nå de 117 ting, som vi ikke når, når vi er ude og rejse. Jo, engang imellem er det rigtig sjovt at være det der celebrity-par. Men ellers tager vi næsten aldrig til parties. Det handler om vores børn og om at hygge med hinanden.
Hvad er det bedste ved at gå i biografen?
Jeg elsker selve salen. Jeg elsker, når lyset begynder at dæmpe sig og er vild med de røde plyssæder. Og så elsker jeg ikke mindst fællesskabet.
Jeg har engang set en komedie til en privatvisning, som var sjov, men den var endnu sjovere, da jeg så den i biografen. Lars og jeg benytter enhver lejlighed til at gå i biografen, og han er faktisk mere forhippet på det, end jeg er. Han er næsten obsessive.
Hvad er den sidste film, du så i biografen?
Det var anden gang, jeg var inde og se Inception. To af mine børn var helt vilde med den, så vi skulle se den to gange.
Hvad er den næste film, du skal se?
Jeg skal uden tvivl ind og se The Social Network, men der er en hel liste af film, der kommer ud nu, og jeg skal se dem allesammen.
Hvilken af dine egne film, er din favorit?
Jeg er en af de der åndssvage skuespillere, der ikke kan holde ud af se sig selv. Det er forfærdeligt... jeg kan bare ikke lide det.
Det har så meget at gøre med, hvad rollen oplever. Eftersom jeg altid lider en smule i hver film, tænker jeg med gru på alle de film, jeg har været igennem. Jeg må have et masochistisk gen af en eller anden art, he he.
'Kidnappet' får premiere på torsdag den 7. oktober.