Natalie Portman som snehvide?

Eventyret skal måske instrueres af Jean-Pierre Jeunet
Portman som den sorte svane i 'Black Swan'
(© Twentieth Cebtury Fox)
Dette er kun et rygte. Men ikke mindre spændende af den grund.

Natalie Portman, der for tiden høster stor ros for Black Swan, er eftersigende tilknyttet et nyt eventyrligt projekt - denne gang i en anden farvenuance.

Brødrene Grimms ’Snehvide’ er nemlig ved at blive udviklet til en stor studiefilm med Brett Ratner (Rush Hour) som producer. Eventyret om den blege prinsesse, den onde dronning og de syv dværge skulle have fanget Natalie Portmans interesse.

Rygtet stopper dog ikke der. Den franske instruktør Jean-Pierre Jeunet ser nemlig ud som en potentiel instruktør. Nyheden er spændende, eftersom Jeunet før har skabt eventyrlig magi med film som Amelie.

Hvis alt går som rygtet, og Portman bliver den nye Snehvide, kan det betyde at hun må droppe sin medvirken i den kommende zombie-version af ’Stolthed og fordom’.

Twilight-instruktøren Katherine Hardwicke er samtidig på vej med en opdatering af ’Rødhætte’ med Amanda Seyfried og Gary Oldman, mens en ny ’Hans og Grethe’ måske har fået Noomi Rapace og Jeremy Renner ombord.