Her er den nye Spider-Man!
Andrew Garfield skal spille Peter Parker i den kommende reboot af Spider-Man. Det er netop blevet bekræftet efter en del spekulation om, hvem der skulle overtage rollen som superhelten efter Tobey Maguire.
Garfield trækker i superheltekostumet, efter han har spillet med i David Finchers kommende The Social Network, som handler om Facebooks grundlægger.
Andrew Garfield er kendt fra mindre produktioner som 'Boy A' og Lions for Lambs, så nu får han for første gang mulighed for at vise kræfter i en blockbuster-film.
Optagelserne til den nye Spider-Man-film begynder i december, og den har premiere i juli 2012 - selvfølgelig i 3D.
Synes du, at Garfield ligner det rette valg? Eller skulle de have taget et mere sikkert (og kendt) kort?
Andrew Garfield til lanceringen af den nye Peter Parker
Garfield med instruktøren Marc Webb