Repremiere på 'The Hurt Locker'

Oscar-vinderen for årets bedste film går nu i Palads
The Hurt Locker
(© Nordisk Film)
Nordisk Film har besluttet at sætte Oscarvinderen The Hurt Locker op igen. Filmen vises i Palads Teatrets største sal.

Kathryn Bigelows ’The Hurt Locker’ blev årets store Oscarvinder med i alt seks priser, heriblandt for bedste film og bedste instruktør.

Det er første gang i Oscar-showets 82-årige historie, at en kvinde vinder prisen for bedste instruktør.

"The Hurt Locker" vandt desuden Oscar for bedste originale manuskript, lydredigering, lydmix og redigering.

Medregnet de friske Oscarpriser har ’The Hurt Locker’ vundet ikke færre end 68 filmpriser.