Hvem er den nye Spider-Man?

Se 10 bud på Peter Parkers arvtager
Tobey Maguire
(© Sony)
Det britiske filmmagasin Empire er kommet med deres bud på, hvem der skal overtage Tobey Maguires rolle som Peter Parker i den kommende reboot af Spider-Man-filmserien.

Som vi allerede har nævnt er Zac Efron en af kandidaterne, men ni yderligere friske ansigter virker oplagte.

Zac Efron
Den blåøjede High School Musical-stjerne er bestemt atletisk nok til at svinge gennem skolekorridorerne, og pigerne elsker ham. Men kan han være bad-ass, og vil drengene acceptere ham?

Jim Sturgess
Sturgess er 32, så måske er det helt ved siden af. Dog er den britiske skuespiller fra 21 og Across the Universe både køn og talentfuld, og så var han tæt på at lande rollen som Peter Parker på Broadway.

Reeve Carney
Skuespilleren der rent faktisk fik rollen som Spider-Man på Broadway er ikke særlig kendt, men han kender rollen og er et frisk nyt ansigt.

Anton Yelchin
Den 20-årige skuespiller deler akavet charme med Maguire og virker oplagt som rollen efter at have bevist sit talent i Terminator Salvation og Star Trek.

Daniel Radcliffe
Han er allerede Harry Potter, men han bliver dog snart arbejdsløs. Alligevel virker overgangen fra tryllepind til edderkoppespind lidt søgt.

Robert Pattinson
Det bliver ikke meget hottere end ham her. Men det er nok hovedsageligt pigerne, der længes efter at se Hr. Twilight i stram superheltedragt.

Jake Gyllenhaal
Gyllenhaal var på tale som afløser for Tobey Maguire da denne fik en skade under en optagelse, så det er naturligt at overveje ham. Dog ser den 30-årige Brokeback Mountain-skuespiller ikke ud som en skoleelev.

Aaron Johnson
Den 19-årige brite er et fremragende bud. Han er snart aktuel som superhelt uden superkræfter i Kick-Ass, så han kender rutinen og mangler bare magien.

Joseph Gordon-Lewitt
Han har været i branchen længe, men er først med G.I. Joe og den aktuelle 500 Days of Summer blevet rigtig populær. Hans unge udseende og charme taler for ham, men igen måske for gammel.

Josh Hutcherson
Han var barnestjernen i Journey to the Centre of the Earth, og så fylder han atten snart, hvilket gør ham egnet til at spille skoleelev.

Hvem synes I skal være den kommende helt i rødt?