Nikolaj Arcel laver superheltefilm i Hollywood

Den danske instruktør skal instruere 'Deadman', som produceres af Guillermo del Toro
Superhelten Deadman
(© DC Comics)
Nikolaj Arcel har haft masser af succes herhjemme med Kongekabale og De fortabte sjæles ø, men nu skal der prøves kræfter med Hollywood.

Guillermo del Toro skulle oprindeligt instruere 'Deadman’, men da han er travlt optaget med at indspille 'The Hobbit', vil han i stedet fungere som producer, når den forholdsvis ukendte superhelt skal instrueres af den 36-årige dansker.

Deadman (aka Boston Brand) - der havde sin tegneseriedebut i 1967 - er navnet på en dræbt akrobat, der eksisterer som et genfærd med retfærdighed og hævn på agendaen.

Vi håber, at Deadman bliver en mørk og drabelig superheltefilm, men først skal ’Caroline Mathildes år’ have premiere i efteråret 2010 – instruktørens nye danske film om dronningen der havde et forhold til livlægen Struensee.