Harry Potter – hvad er der sket indtil videre?

Læs om de sidste otte års handling i Harry Potter-filmene.
Billede
'Harry potter og Halvblodsprinsen' er den sjette film i rækken om troldmanden Harry.

Vi giver følgende et overblik over kronologien i de forrige film og holder dig opdateret handlingsmæssigt.


Harry Potter og de Vises Sten (2001)
Drengen Harry Potter opdager at han er en troldmand.

Han lærer desuden at det mystiske ar i hans pande stammer fra dengang hans forældre ofrede deres liv for at redde ham mod den mægtige, men nu faldne, onde troldmand Voldemort.

Harry bliver desuden optaget på Hogwarts skole for troldmænd og hekse, hvor han bliver venner med Ron Weasley og Hermione Granger.

Foto: Sandrew Metronome


Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer (2002)
Andet år på Hogwarts er kun begyndt, da en række af skolens ansatte og elever bliver angrebet af en kæmpemæssig slange, der huserer i væggene.

Harry opdager, at han kan tale med slanger, så alle tror, at han har åbnet Hemmelighedernes Kammer og derved sat kæmpeslangen fri.

Foto: Sandrew Metronome


Harry Potter og Fangen fra Azkaban (2004)
Det er tredje år på skolen og forbryderen Sirius Black er flugtet fra fængslet Azkaban.

Black er kendt som Voldemorts tætteste allierede, og at han nu er efter Harry for at hævne Voldemort og slå den unge troldmand ihjel. Varulve, forrædere og kutteklædte Demetorer lurer om hvert hjørne og Harry får for alvor hår på brystet.

Foto: Sandrew Metronome


Harry Potter og Flammernes Pokal (2005)
Harry har i det fjerde år på skolen opdaget, at Sirius Black er hans gudfar og intet ondt vil ham.

På mystisk vis udvælges Harry til at deltage i en dødsensfarlig magiturnering mellem tre troldmandsskoler.

Harry begynder at udvise interesse i det andet køn, og som om det ikke var nok, er den onde Voldemort og hans Dødsgardister vendt tilbage.

Foto: Sandrew Metronome


Harry Potter og Føniksordenen (2007)
Femte år på Hogwarts. Skolens leder Albus Dumbledore, som altid har hjulpet Harry, udviser ingen interesse i de problemer, som Harry står overfor.

Alle skolens regler bliver efterhånden omskrevet, og der kommer mange flere til, da Dumbledore bliver afsat som leder til fordel for Dolora Nidkjær, tidligere seniorundersekretær i Ministeriet for magi.

Imens danner Harry og hans venner en hemmelig modstandsgruppe kaldet Dumbledores Hær.

Foto: Sandrew Metronome


Harry Potter og Halvblodsprinsen (2009)
Harry begynder sit sjette år på Hogwarts og kommer på sporet af hemmeligheder fra sin og sine forældres slørede fortid.

Samtidig opstår der pubertetsproblemer med vennerne Ron og Hermione. Kærligheden er i luften og selv unge troldmænd kan have svært derved.

Foto: Sandrew Metronome


Af Daniel Bentien.