Det vidste du ikke om Harry Potter!

Gandalf kan ses i 'Harry Potter 2', og 39 andre ting du (måske) ikke vidste om Harry Potter-filmene.
Billede
Harry Potter er endelig tilbage i biografen med Harry Potter og Halvblodsprinsen.

Vi fejrer troldmandens tilbagekomst med masser af unødvendig viden og trivia om én af verdens største filmserier.

1. Den første Harry Potter-film hed ‘Harry Potter and the Philosopher's Stone’ verden over men ‘Harry Potter and the Sorcerer's Stone’ i USA. Man indspillede derfor hver scene, hvor der bliver sagt ”Philosopher's Stone”, to gange.

2. Hogwarts motto, ”Draco dormiens nunquam titillandus”, betyder "Dril aldrig en sovende drage”.

3. Robin Williams tilbød at spille med i den første Harry Potter-film helt gratis, men fik alligevel ikke en rolle i filmen.

4. Tim Roth var planlagt til rollen som Professor Severus Snape men droppede ud for at spille General Thade i 'Planet of the Apes' fra 2001. Rollen gik i stedet til Alan Rickman på J.K. Rowlings opfordring, og hun valgte også Robbie Coltrane til rollen som Hagrid.

5. Steven Spielberg syntes, at Haley Joel Osment skulle spille Harry Potter.

6. Instruktøren Chris Columbus takkede ja til at instruere den første film i serien, fordi hans datter plagede ham om at sige ja og fik ham til at læse bogen.

Harry Potter and the Philosopher's Stone (2001)

7. Daniel Radcliffes yndlingsbog i serien er ’Harry Potter and the Chamber of Secrets’.

8. Hugh Grant blev oprindeligt tilbudt rollen som Gilderoy Lockhart (Glitterik Smørhår) i ’Harry Potter and the Chamber of Secrets’. Rollen endte med at gå til Kenneth Branagh.

9. I ’Harry Potter and the Chamber of Secrets’ kan Gandalf fra ’Lord of the Rings’ spottes blandt malerierne af store troldmænd på Dumbledores kontor.

10. En norsk biografchef havde store problemer med at publikum, efter store mængder popcorn og sodavand, brækkede sig under scenen, hvor Ron kaster store snegle op.

11. ’Harry Potter and the Chamber of Secrets’ blev den første, film der solgte 1 million dvd’er i Storbritannien.

12. Wealeys familiens flyvende bil er en Ford Anglia. Samme model som J.K Rowlings første bil.

Harry Potter and the Chamber of Secrets (2002)


13. Den daværende russiske præsident, Vladimir Putin, var eftersigende stærkt utilfreds med at husalfen Dobby kan være baseret på hans udseende.

14. Richard Harris, der spiller Dumbledore i de to første Harry Potter-film, døde få uger før premieren på ’Harry Potter and the Chamber of Secrets’.

15. Daniel Radcliffe blev tilbudt 125.000 pund for at spille Harry Potter i seriens anden film. Skuespillerforbundet greb ind og sikrede ham i stedet 2 millioner pund for præstationen.

16. Røde læderindbundne kopier af Harry Potter-bøgerne kan spottes på Gilderoy Lockharts kontor i ’Harry Potter and the Chamber of Secrets’.

17. ’Harry Potter and the Chamber of Secrets’ er med en spilletid på 161 minutter seriens hidtil længste film

18. Emma Thompson takkede ja til rollen som Professor Trelawney for at imponere sin 4-årige datter.

Harry Potter and the Prisoner of Azkaban (2004)

19. Optagelserne til ‘Harry Potter and the Prisoner of Azkaban’ blev forsinket pga. hærvæk mod Hogwarts-ekspressen.

20. Guillermo del Toro og Marc Forster blev begge tilbudt at instruere den tredje Harry Potter-film men valgte i stedet at lave henholdsvis ’Hellboy’ og ’Finding Neverland’.

21. Musikeren Ian Brown fra Stone Roses læser "A Brief History of Time" på en bar i starten af ‘Harry Potter and the Prisoner of Azkaban’. Sangeren havde oprindeligt en større rolle som indehaver af en pub, men scenen blev skåret væk.

22. Instruktøren Alfonso Cuarón havde aldrig læst en Harry Potter-bog eller set nogle af filmene, da han blev tilbudt jobbet som instruktør på 'Harry Potter 3'.

23. Alfonso Cuarón har en statistrolle i ‘Harry Potter and the Prisoner of Azkaban’ som gæst med to stearinlys i hånden på Madame Rosmerta's Kro.

24. Ian McKellen takkede nej til at overtage rollen som Dumbledore efter Richard Harris. Efter at have spillet Gandalf i ’Lord of the Rings’ udtalte skuespilleren, at ”Jeg havde nok problemer med at leve op til en legende. To ville være for meget af det gode.”

Harry Potter and the Goblet of Fire (2005)

25. Instruktøren Mike Newell modsatte sig ideen om at dele ’Harry Potter and the Goblet of Fire’ op i to film.

26. 3.000 piger deltog i kampen om at få rollen som Harry Potters flamme, Cho Cheng.

27. Efter optagelserne til ’Harry Potter 4’ brugte man en digital teknik (der også bliver brugt til tv-serier som ’Desperate Housewives’) til at fjerne skuespillernes bumser og uren hud, der ikke kunne dækkes af make-up i nærbilleder.

28. Quidditch-mesteren, Viktor Krum, blev spillet af den bulgarske skuespiller Stanislav Ianevski. Hans eneste anden filmrolle er i torturgyseren ’Hostel: Part II’.

29. Mike Newell fik 1 million dollars for at instruere ‘Harry Potter and the Goblet of Fire’. Til sammenligning fik Chris Columbus 10 millioner dollars + 10 % af omsætningen for at instruere ‘Harry Potter and the Philosopher's Stone’.

30. Daniel Radcliffe brugte sammenlagt 41 timer og 38 minutter i en vandtank for at filme undervandsscenerne til ’Harry Potter and the Goblet of Fire’.

Harry Potter and the Order of the Phoenix (2007)

31. Ralph Fiennes indspillede sine scener som Voldemort i ‘Harry Potter 4’ på bare to dage

32. Rock-bandet, der spiller til juleballet i ’Harry Potter and the Goblet of Fire’, består hovedsageligt af medlemmer fra Pulp og Radiohead.

33. ’Harry Potter and the Goblet of Fire’ er den første film (og bog) i serien uden en Quidditch-kamp på Hogwarts. Banen bliver nemlig brugt til labyrinten, der udgør den sidste udfordring i The Triwizard Tournament.

34. ’Harry Potter and the Order of the Phoenix’ er med en spilletid på 138 minutter seriens hidtil korteste film.

35. 15.000 piger forsøgte at få rollen som Luna Lovegood, der endte med at gå til Evanna Lynch. Hun lavede selv figurens radiseøreringe.

36. Det ene af våbenskjoldene i Familien Blacks stamtræ, er logoet for kaffekæden Starbucks.

Harry Potter and the Half-Blood Prince (2009)

37. Guillermo del Toro takkede nej til at instruere ’Harry Potter and the Half-Blood Prince’ til fordel for ‘Hellboy II: The Golden Army’.

38. I den nye Harry Potter-film vender Quidditch tilbage for første gang siden ’Harry Potter 3’, og filmen byder på den første egentlige Quidditch-kamp siden ’Harry Potter and the Chamber of Secrets’.

39. ‘Harry Potter and the Half-Blood Prince’ har fået tilføjet to actionscener, der ikke er med i bogen.

40. I 2007 fortalte J.K. Rowling i et interview, at hun altid har tænkt på Dumbledore som homoseksuel.


Læs mere om Harry Potter og Halvblodprinsen, se traileren og besøg filmens fotogalleri her.