Cookie- og Privatlivspolitik
De største film i 2009?

De største film i 2009?

Kino.dk's bud på det kommende års mest sete film.

Stem op!
3
Stem ned!
-2
(reset)
Et nyt biografår står for døren, og selvom 2009 hverken byder på nye eventyr med James Bond, Batman eller Flammen og Citronen, kan man roligt glæde sig.

Der mangler nemlig ikke store film i det kommende år, og vores bud på de 10 mest populære i 2009 kommer her:

1. Harry Potter and the Half-Blood Prince
Man kan altid regne med Harry Potter, og mange mener, at filmene i serien bliver bedre og bedre. Samtidig bliver fanskaren større og større, og derfor er den bebrillede troldmands sjette eventyr vores bud på årets mest sete film.

2. Mænd der hader kvinder
En populær bog ender ofte med en populær film. Stieg Larssons medrivende krimi om en bloddryppende mordgåde bør ikke blive nogen undtagelse – tværtimod...

3. Angels & Demons
Tom Hanks er tilbage som Robert Langdon i forløberen til én af de mest sete film i 2006. Producenterne taler om en bedre og mere fokuseret film end ’The Da Vinci Code’, og vi tror dem.

4. Monsters vs. Aliens
2009 byder på flere store animationsfilm men historien - om monstre der skal beskytte Jorden med aliens - gør denne actionfyldte familiefilm til favorit.

5. Ice Age: Dawn of the Dinosaurs
Tredje runde med Sid, Diego og Scrat byder på masser af dinosaurer, og det lyder i vores ører som en kombination, der bør glæde de fleste.

6. Avatar
James Cameron er endelig tilbage, og han har taget Sigourney Weaver med. De forenes for første gang siden ’Aliens’ (1986) i et gigantisk science-fiction brag om en gruppe jordboer fanget i en krig på en fjern planet.

7. Up
I 2009 har animationshuset Pixar lovet at levere en lettere omgang familieunderholdning end ’Wall-E’. Holder løftet stik, lyder eventyret om et flyvende hus styret af tusindvis af balloner, som en sikker vinder.

8. Kærestesorger
Nils Malmros’ portræt af landets ungdom i 60’erne er et must for alle, der elsker dansk film. Filmen følger en gymnasieklasse på godt og ondt, og optagelserne fandt sted over tre år.

9. Julefrokosten
Holdet bag ’Blå mænd’ er tilbage med en komedie om Danmarks mest populære form for social komsammen. Bliver filmen bare halvt så godt modtaget af biografpublikummet som ’Blå mænd’, skulle succesen være i hus.

10. Sorte kugler
Anders Matthesen debuterer som instruktør med en absurd komedie, hvor han selv spiller hovedrollen. Nu ved man godt nok aldrig, hvor man har manden, men kvaliteten vil med garanti være i orden.

Se vores bud på de mest interessante og mindre film i 2009 her.




Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Relaterede nyheder

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anja

hvorfor erTerminator Salvation og Public Enemies undladt?!?!! Tror sgu de blir blandt de bedste i år.... især sidst nævnte!

since84user/12622

selvom at Slumdog Millionaire og Gran Torino er rigtige gode film som klart kan anbefales, så er jeg helt sikker på at de ik har den mindste chance for at komme i top 10 hvad angår omsætning (som jo er emnet i denne artikel)

Frank

hvor har vi x-men origins: Wolverine og Terminar Salvation...

Og hvad med Public Enemies, Slumdog Millionaire og Gran Torino.

since84user/12622

Twilight er suverænt en af de ringeste film jeg har set i år

rene

tro den bedst sælgene bliver
Transformers: Revenge of the Fallen
Valkyrie

Kasperuser/416915

Ole Bornedals : Fri os fra det onde !!

Tror den bliver rigtig rigtig fed !

since84user/12622

Terminator Salvation ??? sikker på at den kommer i top 3

Mrs007user/232451

går også til Twilight! Hvorfor ER den ikke på listen?? Jeg tror på, den får meget mere omtale i medierne end den næste Harry Potter film!

Al Swearengen

Den skal nok sælge billetter, men jeg tror det kræver et salg på over 225.000 for at komme i Top 10. Det kan måske blive svært - jeg tror fx ikke den taler til folk udenfor målgruppen.

Det samme gælder for Transformers 2 og Terminator 4. Jeg tror ikke at den første Transformers eller Terminator 3 solgte over 175.000 billetter.

Men hvad med Nat på Museet 2?

- Karina -user/12374

Jeg er SÅÅÅ enig! Twilight mangler helt klart!!!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

picauser/711703
picauser/711703

Jeg så Erin Brockovich i biografen, og hvilken super præstation af Julia Roberts, så den får helt klart min stemme

7 timer siden
Dianauser/682329
Dianauser/682329

It digs into the human condition, and just how far (and not far), we will go to survive.

8 timer siden
Mieuser/939309
Mieuser/939309

Du har så ret!

8 timer siden
KØLuser/1356556
KØLuser/1356556

Virkelig mange gode film!

9 timer siden
lisbet

Billy Elliot,den rammer noget lige i hjertet at dreng som kommer fra et arbejderhjem i Yorkshire kan bryde den bitter

9 timer siden

Aktive debatter