Se den nye trailer til 'Watchmen'!

Watch the Watchmen.
Billede
Der er tegneserier, og så er der ’Watchmen’.

Siden Alan Moore og Dave Gibbons banebrydende fortælling så dagens lys i 1986, har det grafiske værk være målestok for alle andre tegneserier uden at blive overgået.

Filmversionen rammer biograferne med et brag den 13. marts, og den nye trailer er ude nu!

’Watchmen’ er instrueret af samme mand, som havde succes med at filmatisere Frank Millers fortælling om 300 krigsliderlige spartanere, og nu eksperimenterer han med tegneseriernes svar på den hellige gral.

Det betyder masser af opmærksomhed (og kritik) fra fanboys og Watchmen-nørder, der vogter over forlæggets kontroversielle tematik, som man med rette kan frygte nedtonet i en Hollywood-filmatisering.

Heldigvis ligner det hele tegneserien ned til mindste detalje, og de lovende trailers har da også haft en positiv effekt på de mange fans, der efterhånden kun diskuterer petitesser i den omfattende fortælling om superhelte på afveje.



klik her for at se traileren i HD