Plakat til ‘The Argentine’

Se Benicio Del Toro som Ernesto ’Che’ Guevara
Billede
Steven Soderbergh er aldrig kedelig, og det samme kan siges om Benicio Del Toro. Derfor er vi mange, der glæder os til instruktørens kommende episke drama med Del Toro som selveste Che Guevara.

Sidst man så noget til den myteomspundne guerilla-leder, var da Gael Garcia Bernal portrætterede ham i 'Diarios de Motocicleta' (2004). Denne omgang ser dog ud til at blive mere barsk og langt mindre romantisk.

Titlen på filmen er ikke fastlagt endnu. Det afhænger af, om Soderbergh vælger at udgive filmen som en film på fire timer eller i to dele. De to officielle titler er indtil videre ’The Argentine’ og ’Che, Guerilla’.

Nu er den første plakat til filmen kommet on-line. Vi viser den her sammen med Richard Fleischers version fra 1969, hvor Omar Sharif spillede Che, mens Jack Palance spillede Fidel Castro.

Benecio Del Toro i 'The Argentine'/'Che, Guerilla'

Omar Sharif i 'Che'