Den nye 'RoboCop'-film bliver ikke et remake

Darren Aronofsky er så godt som bekræftet som instruktør på en fortsættelse til de gamle film.
Billede

RoboCop vender tilbage!

MGM har i en rum tid ledt efter en instruktør til en genindspilning af Paul Verhoevens ’RoboCop’ (1987).

Darren Aronofsky (’Pi’, ’Requiem For A Dream’ og ’The Fountain’) er flere gange blevet nævnt som kandidat til instruktørstolen, og nu skulle brikkerne ifølge Bloody-disgusting.com være ved at falde på plads, og det forventes at MGM bekræfter Aranofskys tilknytning ved næste weekends Comic-Con.

De skriver desuden, at Aranofsky frem for at genopfinde figuren, som jo ellers er på mode, ønsker at lave en fortsættelse, som skal finde sted i nutidens Los Angeles, i stedet for i originalens Detroit.

Den nye ’RoboCop’-film forventes i 2010.

af Kasper Løvborg