Dustin Hoffman snød døden

Stjernen taler ud
Billede

Tæt på Dustin

Ved en ulykke som ung blev Dustin Hoffman forvandlet til en levende fakkel og var døden nær. Det blev hans livs vendepunkt.

– Indtil jeg var 31, levede jeg under den officielle amerikanske fattigdomsgrænse, fortæller den dobbelte Oscar-vinder, der hutlede sig igennem med småjobs som tjener, avissælger og maskinskriver på en telefonbog i de første mange år af sin karriere.

I New York klarede han sig med småroller, reklamefilm og tilfældige jobs. Mere forventede han sig ikke af livet, indtil han til sin egen store overraskelse fik en rigtig teaterrolle på Broadway, da han var 24. Det var hans livs store chance, men så skete der noget, som snart skulle at ændre alt.

– Prøverne gik godt den første dag, og da jeg kom hjem, var min kæreste ved at lave surprise-middag. En gryde med olie stod og kogte på komfuret, da der pludselig gik der ild i den, så flammerne slikkede op ad køkkenvæggen. Jeg lagde et grydelåg på, og alt var under kontrol, men nu skete der en slags eksplosion og i næste sekund hørte jeg et højt dyrisk brøl.

Først bagefter gik det op for mig, at det var kommet fra mig selv… da løb jeg frem og tilbage i entreen og forsøgte at slukke flammerne på mit bryst, mine arme og mine ben. Da jeg så ned ad mine arme, var huden helt hvid og sammenkrøllet, fortæller han med gru.

Da ambulancen kom, nægtede han at tage på hospitalet og blev i stedet kørt hen til en læge, han kendte. Lægen skiftede hans forbindinger dagligt, og da han kunne skjule forbrændingerne under langærmede skjorter, lykkedes det ham at passe sine prøver hver dag.

– Men jeg blev mere og mere vanvittig af smerter og en dag forlangte lægen, at en kirurg skulle se på det. "Du har blodforgiftning og skal indlægges øjeblikkelig“, forlangte han, og da jeg protesterede, fordi jeg så ville jeg miste min rolle, svarede han: "Ellers mister du livet!“

På hospitalet ville lægerne vente med at operere, til feberen var faldet. Men i stedet steg den, og det blev akut, da han en sen aften blev totalt mørkerød i ansigtet, fordi den var nået op på 41,6 grader.

En kirurg blev i hast tilkaldt, mens sygeplejerskerne overdængede ham med isterninger, da de først kunne operere, når feberen var under 39 grader. Han var nøgen som en fugleunge, da han blev kørt til operation, og da havde han fået at vide, at han måske aldrig ville vågne op igen.

Præget for altid

Trods en ualmindelig klumret narkoselæge overlevede han. En måned efter kunne han forlade hospitalet, og det var i dette øjeblik, han besluttede at gribe livet og begynde at tage sig selv alvorligt. Kort efter søgte han ind på den ansete Lee Strasberg skuespillerskole, hvor han lærte metodeskuespil, og det var her, han udviklede sig til den Dustin Hoffman, vi kender i dag… den afsindigt dygtige skuespiller, der magter enhver rolle til perfektion.

I dag står der to funklende oscars, fem Golden Globes og en masse andre priser på hans kaminhylde, men den indre usikkerhed har aldrig sluppet sit tag i ham. I årenes løb har han afvist op til flere stjerneroller fra bl.a. Steven Spielberg, fordi han ikke turde påtage sig dem, og han er stadig afsindig nervøs, hver gang han skal starte på en ny film.

– Min kone har sagt, at det tætteste hun nogensinde kommer på en skilsmisse, er i de sidste to uger, før jeg skal i gang med en ny film, når angsten begynder at bygge sig op. Alle følelserne fra sindets dyb kommer op til overfladen, og i disse to uger føler jeg mig som en bedrager, mens jeg går rundt og tænker: "Hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg stille op?“

Angsten sidder stadig i kroppen, når optagelserne starter – det er derfor, han har ry for at være vanskelig at arbejde sammen med, fortæller han. Men lidt efter lidt slipper den sit tag og giver plads for en arbejdsglæde, som overgår alt, og den snart 71-årige stjerne har ingen planer om at stoppe.

– Jeg er taknemmelig for hver eneste rolle og bliver ved, så længe jeg kan, siger han.

Læs mere om de kendte på herognu.com.