20 år senere: Sådan definerede 'Mean Girls' en hel generation

Grænsen for filmens ikonstatus findes ikke
Mean Girls
(© Paramount Pictures / Mean Girls)

2024 markerer 20-års jubilæet for en af dette årtusindes mest citerbare og ikoniske film, der er blevet en stemme for sin generation. Nemlig Mean Girls.

High school-filmen har vokset sig til et decideret fænomen. Dens indflydelse de sidste to årtier kan ikke overdrives. 

Om det er lyserødt tøjvalg om onsdagen, genopslag på de sociale medier hvert år den 3. oktober eller definitionen på en "cool mom", så kan du konstant finde citater, billeder eller andre referencer til 'Mean Girls' i alle internettets afkroge. 

Hvis du aldrig har set nyklassikeren, så er denne artikel dit tegn til, at du skal smide hvad end du har i hænderne og smutte hjem foran fjernsynet. For udover at være ikonisk, så er 'Mean Girls' også både sjov, fyldt med talentfulde skuespillere og filmskabere - samt helt vildt underholdende.

Komedien handler om teenageren Cady, der starter i en amerikansk high school efter at være blevet hjemmeskolet, mens hendes familie har boet i Afrika. 

Cadys nye skole er selvfølgelig noget helt andet. Hun bliver her lokket til at prøve at infiltrere den frygtede klike "the plastics" med skolens mest populære piger - og mean girl’en over dem alle: Regina George.

Snart får historien en ny filmatisering med samme titel biografpremiere. Denne gang baseret på musicalversionen, som havde premiere på Broadway i 2018. 

Tina Fey står igen bag manuskriptet, mens hun ligeledes er tilbage på rollelisten som Ms. Norbury. Hovedcastet er dog skiftet ud med nye, unge talenter - heriblandt Angourie Rice i rollen som Cady og musikeren Reneé Rapp som Regina George.

Men før genindspilningen lander i biografen, vil jeg fremhæve blot en lille håndfuld af de grunde til, at den originale 'Mean Girls' er blevet en generationsdefinerende film, der stadig påvirker vores kultur den dag i dag.

'Mean Girls' (2024) har premiere i biografen den 11. januar.

"I'm not a regular mom. I’m a cool mom"
 

"You go Glen Coco!"
 

"You can’t sit with us"

"On Wednesdays, we wear pink"
 

"You smell like a baby prostitute"
 

"Get in loser, we’re going shopping"

Mean Girls-referencer er soooo fetch 

Jeg kunne blive ved og ved og ved. Tina Feys manuskript er proppet med sjove, citerbare og knivskarpe replikker, der nemt har sneget sig ind i Millennial- og Gen Z-generationernes sprogbrug. 

Med letgenkendelige citater er det nemt at referere til 'Mean Girls', hvilket selvfølgelig bærer en stor del af dens efterfølgende effekt og indflydelse. Her har Fey virkelig ramt ned i nogle sproglige trends, der stadig gør citaterne relevante i dag.

Men de mange referencer ligger ikke bare i replikkerne. Filmen har også flere stærke udklædningsmuligheder, som Cadys "ex wife" Halloween-outfit, toppet med to strategisk placerede klippede huller i og Regina Georges mors lyserøde veloursæt. 

Og så kan en hel ny generation af børn til skoleforestillinger se frem til at blive pinligt berørte over deres Mean Girls-elskende mødre, der danser som Amy Poehler med et videokamera i hånden blandt publikum.

Mean Girls
(© Paramount Pictures / Mean Girls)

Teenagepigernes univers styrer. Duh.

Historisk set er mange film som 'Mean Girls' målrettet piger og unge kvinder ikke blevet taget specielt alvorligt. Publikum er ofte blevet mødt med endimensionelle karakterer.

Tænk her på teen film-karakterer, hvis personlighed udelukkende er båret af den klike, de er en del af: cheerleaderen, nørden, sportsudøveren, rebellen osv.

Mens 'Mean Girls' selvfølgelig ikke er filmhistoriens mest nuancerede og dybe karakterstudie, så tager filmen sine karakterer dybt seriøst. 

Det er nemlig ikke nemt at gå i high school med alt hvad det indebærer af socialt hierarki, romantiske interesser og venskabelige dynamikker. Hvor man sidder i kantinen, kan vitterligt føles som liv eller død. 

Filmen er da også baseret på non-fiction bogen 'Queen Bees and Wannabes' af Rosalind Wiseman, der netop forsøger at undersøge og klarlægge teenagepigers liv og sociale mønstre.

Filmen er en komedie, så både karakterer og dynamikker er selvfølgelig sat på spidsen. Men selv Regina George ender med at blive en sympatisk karakter, fordi vi forstår hendes position og de valg hun må træffe for at forblive på toppen af pyramiden. 

Don't hate the player, hate the game - og Regina forstår at spille det sociale spil til sin fordel. 

Det er også derfor, at Cadys forsøg på at få hende ned med nakken bliver så underholdende - fordi Regina formår at vende de fleste bump på vejen til sin egen fordel.

Derfor har hun (helt fortjent) også i dag opnået status af en form for feministisk ikon. Selv en rygbøjle kan være moderne, hvis man bare har selvtilliden til at underbygge det.

På samme tid forstod Fey vigtigheden af alt det man som teenager gør, når man ikke er i skole. Her snakker jeg især om det baghåndsangreb, som Cady bliver udsat for over telefonen. 

Selv derhjemme kan man ikke slappe af, da telefonerne holder os evigt forbundne. Med sociale medier er problemet i dag meget større end for 20 år siden, men den scene viser sjovt og skarpt, hvor hurtigt man kan komme på glat is.

Mean Girls
(© Paramount Pictures / Mean Girls)

Hop ind taber, vi skal videre

Her til sidst vil jeg gerne komme med en åbenlys udtalelse: Gode filmskabere skaber gode film. Ja, det kan ikke chokere nogen. Men jeg vil mene, at 'Mean Girls' er blevet en udødelig succes på grund af det talent, der ligger bag filmen. Det skiller sig ud, fordi high school-genren generelt ikke bliver gået til med de samme slags tunge kræfter. 

Her kan man udover Tina Fey også fremhæve Saturday Night Live-bagmanden Lorne Michaels, der er producer på filmen. 

Lindsay Lohan var på dette tidspunkt i sin absolutte storhedstid, mens især Amanda Seyfried og Rachel McAdams også er virkelig dygtige skuespillere med dybde og gennemslagskraft. Lizzy Caplan er her mange år senere også endelig begyndt at få den anerkendelse, hun fortjener. 

Burde filmen have haft en kvindelig instruktør? Måske. Det kunne være interessant at se, hvordan historien var blevet fortalt fra et kvindeligt perspektiv. Men Mark Waters bragte heldigvis den komiske snilde, han også brugte til at gøre 'Freaky Friday' (også med Lindsay Lohan), til en aldeles underholdende film.

Min pointe er, at det ikke kun er historiske dramaer, hjerteskærende skæbner eller gangsterhistorier, som både publikum og filmstudierne bør tage alvorligt. 

Misforstå mig ikke, jeg elsker inderligt de typer film, jeg lige har refereret til. Men jeg vil gerne tage kampen op for de film, som nogle gange bliver set ned på eller ikke bliver taget lige så alvorligt. 

Her kan man til tider både finde high school-genren og den kvindecentriske komedie. Lad os efterlade begrebet "guilty pleasure" i 2023 og bare hylde de ting, vi godt kan lide. 

2023's 'Barbie' er et glimrende eksempel på, hvor godt det kan gå, når man hyrer de allerdygtigste kræfter til at formidle en historie målrettet kvinder. Jeg håber inderligt, at en film med en verdensomspændende indtjening på over 1 mia. dollars endelig kan få studierne til at indse, hvor stort et publikum der er til denne slags historier. Vores historier.