Ny Spider-Man-film samler alt fra superheltens univers: "Ingen vil fange hver eneste reference"

Interview med skaberne bag animationshittet
Spider-Man Across the Spider-Verse
(© Sony Pictures)

Animationshittet Spider-Man: Into the Spider-Verse fra 2018 er blevet kaldt "den bedste Spider-Man-film nogensinde", mens filmen endda også vandt en Oscar-statuette. Og nu kan publikum snart opleve den længeventede efterfølger i biografen.

Spider-Man: Across the Spider-Verse følger igen Miles Morales, der denne gang bliver transporteret gennem The Multiverse med Gwen Stacy og et helt nyt hold af Spider-Man-versioner. 

Der er nemlig en helt ny og meget mere farefuld trussel på færde, end de nogensinde har stået over for før.

I anledning af filmens premiere mødte vi bagmændene Phil Lord og Christopher Miller, der står bag manuskriptet og har været producere på begge film, over en Zoom-findelse. Se hele interviewet øverst.

 

Læs også: Ny Spider-Man slår rekord: Her er den vilde spillelængde

'Spider-Man: Across the Spider-Verse' er spækket med easter eggs og referencer til alle udgiver af Spider-Man fra tegneserier til spillefilm. Men ifølge Lord og Miller er filmen for alle slags fans af superhelten.

- Jeg tror ikke, at der er et eneste menneske, der vil fange hver eneste reference.

- Idéen med filmen var, at selvom man ikke har set et eneste stykke underholdning med Spider-Man i sit liv, og det her er første gang, så vil historien stadig være give mening og være underholdende.

- Så lige meget om du aldrig har set noget med Spider-Man, eller hvis du har set hver eneste Spider-Man-film og -serie og læst hver eneste tegneserie, så er du måske syg i hovedet, men så vil du også kunne nyde filmen.

'Spider-Man: Across the Spider-Verse' kan ses i biografen fra den 1. juni.

(Kan du ikke se klippet herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

(Kan du ikke se klippet herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)