En hær af Spider-Man-versioner jagter Spider-Man i ny trailer

Opfølgeren til den Oscar-vindende animationsfilm
Billede
(© Sony Pictures)

Forude venter fortsættelsen til den Oscar-vindende animationsfilm Spider-Man: Into the Spider-Verse fra 2018, nemlig med Spider-Man: Across the Spider-Verse. Se traileren øverst.

I dette Spider-Man-univers finder man teenageren Miles Morales, der har overtaget edderkoppe-dragten efter den originale Spider-Man, Peter Parker.

I den nye Spider-Man-film flyver Miles Morales atter gennem multiverset, hvor han møder et hold af edderkoppe-helte, der alle får til opgave at beskytte multiversets eksistens. 


LÆS OGSÅ: Marvel bekræfter: 'Spider-Man 4' med Tom Holland er på vej

Flokken af helte møder snart en ny trussel, så nu må Morales forsøge at redefinere, hvad det vil sige at være en helt.

Vi får i traileren et endnu bedre kig på bl.a. Oscar Isaac som Miguel O'Hara, mens Shameik Moore og Hailee Steinfeld er tilbage som stemmerne bag Miles Morales og Gwen Stacy.

Endvidere byder rollelisten også på Jake Johnson som Peter B. Parker, Shea Whigham som George Stacy, Jason Schwartzman som Jonathan Ohnn og Issa Rae som Jessica Drew.

 

LÆS OGSÅ: Se det første billede af ny skurk i animeret Spider-Man-fortsættelse

Dette er ikke den sidste film i animations-serien, da der allerede er annonceret endnu en film, der har titlen 'Spider-Man: Beyond the Spider-Verse'. Den er sat til at have premiere i 2024.

'Spider-Man: Across the Spider-Verse' har biografpremiere den 1. juni og kommer i biografen med både engelsk og dansk tale.

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)