Se traileren: Nazisterne får seriøse John Wick-tæsk i nyt actionbrag!

Filmen får dansk biografpremiere
Billede
(© Sisu / Another World Entertainment)

Forestil dig John Wick som en ældre mand under 2. verdenskrig - og i stedet for lejemordere, så er det nazister han slagter. Så har du en god idé om, hvad der venter i actionfilmen Sisu.

Se traileren øverst i artiklen.

'Sisu' følger den forhenværende soldat Aatami Korpi, der finder en guldskat midt i Laplands vilde natur. Nu går turen mod byen for at sikre byttet.

På sin vej støder han imidlertid ind i en række onde nazister. Uheldigvis. Dog ikke just for ham, men derimod for nazisterne, der bliver nakket på de mest opfindsomme måder.

 

LÆS OGSÅ: Alt vi ved om den næste film i John Wick-universet

Det betyder alt fra en kæmpe dolk, som penetrerer kraniet på en af skurkene, videre til eksplosive landminer, der sprænger nazister i stumper og stykker, så lemmerne flyver til højre og venstre.

Filmselskabet Lionsgate står bag, hvad der i den grad ligner en underholdende actionfilm. De er også selskabet bag bl.a. den biografaktuelle John Wick: Chapter 4, og volden i 'Sisu' giver da også mindelser om Keanu Reeves' brutale bersærkergang.

Manden bag de nazist-dræbende herligheder er Jalmari Helander, som bl.a. også har stået bag den underholdende julegyser Rare Exports Inc. og actionfilmen 'Big Game' med bl.a. Samuel L. Jackson.

'Sisu' får dansk biografpremiere den 11. maj.

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)