Et biluheld førte til Cate Blanchetts Oscar-nominerede rolle i ny film

Interview med holdet bag 'Tár'
Billede
(© UIP)

Årets Oscar-uddeling er ikke langt væk, og med i det prestigefyldte kapløb er bl.a. dramaet Tár, der har fået hele 6 Oscar-nomineringer for bl.a. Bedste film, Bedste instruktør og Bedste kvindelige hovedrolle.

I hovedrollen ses en magtpræstation af Hollywood-stjernen Cate Blanchett, der spiller den anerkendte dirigent og komponist Lydia Tár og anses for at være en af sin tids største musikalske talenter.

I anledning af filmens premiere denne uge talte vi med Blanchett, Nina Hoss og instruktør Todd Field om 'Tár' og dens mange facetter for både skuespillerne og instruktøren. Se hele interviewet øverst.

 

Læs også: Babylon-instruktør afslører: Derfor er min film så lang

Field fortalte her om, hvor svært det havde været at få Cate Blanchett med ombord på filmen. Faktisk skulle der et biluheld til, før det kunne lykkedes.

- Jeg kørte galt, da jeg var i telefonen med Cates agent og tiggede hende om at læse manuskriptet, og hun sagde, at hun ikke var ledig i tre år.

- Hun fik ondt af mig efter det, da hun vidste, at jeg havde ødelagt min bil. Og så sagde hun “okay, hvis du sender det til mig, så kigger jeg på det.”

Agenten kom heldigvis på andre tanker, som Fields uddyber:

- Så ringede hun nogle timer senere meget bestemt og sagde: “Du har ret, hun er den eneste, der kan spille denne rolle. Ingen andre kan spille den rolle."

- Jeg sagde “ja, jeg er enig med dig”. Hun sagde “okay, lad os finde ud af, hvordan vi gør det her.”

'Tár' får biografpremiere den 23. februar.

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)