00'er-stjerne vejer 230 kg og vil spise sig selv ihjel i hjerteskærende ny film

Se traileren til Oscar-favoritten 'The Whale'
Billede
(© The Whale / Nordisk Film)

Artiklen blev første gang publiceret i november 2022.

Brendan Fraser udråbes allerede som Oscar-favorit for sin præstation i det kommende drama The Whale - i går blev han nomineret, og dermed et skridt nærmere.

Selvom filmen har premiere i USA om knap en måned, har vi først nu fået den første trailer, der stolt viser mange af de flotte anmeldelser frem, som filmen har fået på diverse filmfestivaler verden over. Se traileren i toppen af artiklen.

I traileren får vi også et godt kig på den helt forvandlede Brendan Frasier, som mange måske kan huske som stjernen i Mumien-filmene i 90’erne og 00’erne.

 

LÆS OGSÅ: The Mummy-stjerne: Derfor blev Tom Cruise-film et flop

Fraser spiller rollen som Charlie, som er en engelsklærer, der lever med stor overvægt, og som har besluttet at spise sig selv ihjel efter tabet af sin homoseksuelle elsker.

I mellemtiden kæmper han for at genoprette forbindelsen til sin 17-årige datter, der bliver spillet af Stranger Things-stjernen Sadie Sink. Fraser skal foretille at veje 230 kg. i filmen og selvom skuespilleren bærer en dragt, der får ham til at se større ud, har han stadig taget voldsomt meget på til rollen.

Dramaet er instrueret af Darren Aronofsky og er den visionære instruktørs første film siden 2017's Mother!, som fik en særdeles blandet modtagelse fra både kritikere og biografgængere.

Det virker dog til at instruktøren, der også har stået bag film som Black Swan og Requiem for a Dream, nu er tilbage i priskapløbet med sin nye film.

'The Whale' har dansk biografpremiere d. 2. marts 2023.

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)