Keanu Reeves banker folk ihjel med nunchucks i ny trailer til 'John Wick 4'

Eksplosiv action for alle pengene
Billede
(© Nordisk Film)

"Jeg får brug for et våben", siger Keanu Reeves nøgternt til sin gamle Matrix-medskuespiller Laurence Fishburne i den nye trailer til fjerde film i serien om superlejemorderen John Wick. Se traileren i toppen af artiklen.

Efter at blive skudt og falde ned fra et tag i slutningen af den tredje film, Parabellum, har Wick et regnskab, der skal gøres op. Og der kun en vej frem og ingen vej tilbage.

Der bliver lovet eksplosiv action for alle pengene i 'John Wick: Chapter 4', som også vil tage den vildt jagede hovedperson jorden rundt til alt fra larmende storbyer til glohed ørken.

 

LÆS MERE: Optagelserne til 'John Wick 4' beviser, at Keanu Reeves er Hollywoods sødeste mand

Traileren kommer kort efter, at det er blevet bekræftet, at en anden film med basis i John Wick-universet begynder at filme i næste uge. Filmen, der har fået titlen 'Ballerina', vil have Ana de Armas (Knives Out, Blonde) i hovedrollen.

Samtidig kan Collider afslører, at Keanu Reeves også vil medvirke i 'Ballerina', men det er stadig uklart, om det bliver som en bærende rolle eller blot en gæsteoptræden.

Til gengæld er Reeves klar til at sparke røv med både skydevåben, knive, nunchucks og sikkert også en masse andet, når fjerde kapitel af John Wick får dansk biografpremiere d. 23. marts 2023.

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)