Cookie- og Privatlivspolitik

Fodboldstjernen Zlatan Ibrahimovic overrasker: Springer ud som skuespiller

Indta'r traileren til populær tegneserie-film

Stem op!
8
Stem ned!
0
(reset)

Den hæderkronede svenske fodboldverdensstjerne Zlatan Ibrahimovic er blevet kaldt mange ting gennem årene, men i sin første store rolle som skuespiller er det under navnet Caius Antivirus, vi skal lære ham at kende.

Det er nemlig i en ny Asterix-film, baseret på de populære franske tegneserier fra René Goscinny og Albert Uderzo, at Zlatan skal spille Cæsars yndlingscenturion.

Den kommende film om de gæve gallere har fået den internationale titel ’Astérix & Obélix: The Middle Kingdom’. De ikoniske hovedroller Astérix og Obélix bliver spillet af hhv. Guillaume Canet og Gilles Lellouche, der på rollelisten får selskab af stjerner som Marion CotillardVincent CasselMélanie Thierry... og altså Zlatan.

I den første trailer, som man kan se i toppen af artiklen, kan vi se fodboldstjernen jonglere en hjelm med fødderne, som han så bagefter bruger til at knuse en af ​​sine modstandere... med andre ord virker han til at være fuldstændig på hjemmebane!

Det er ikke første gang vi har set stjerner fra sportensverden tage del i løjerne i Asterix-universet, idet de før har haft navne som racerkører Michael Schumacher og fodboldstjerne Zinedine Zidane m.fl. med som gæsteoptrædener.

Om Zlatan vil hænge fodboldstøvlerne på hylden for at forfølge en skuespilskarriere må tiden vise, men hvis man tager i betragtning hvor meget ”film", der foregår i fodbold, så kan svenskeren måske være med til at gøre overgangen en smule mere gnidningsfri.

'Asterix & Obelix: The Middle Kingdom' har ikke en dansk premieredato, men står til at udkomme i 2023 i hjemlandet Frankring.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
 

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Hans

Så skal de sidste kroner lige tjenes, mand af mange talenter.

miller

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.