Spændingerne stiger i forstaden for Harry Styles og Florence Pugh i ny trailer

'Don't Worry Darling' byder på stjernespækket rolleliste
Don't Worry Darling / Harry Styles / Florence Pugh
(© Don't Worry Darling (Warner Bros.))

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Det hele virker på overfladen til at være den rene idyl i filmen Don't Worry Darling, der har fået en ny og mystisk trailer. Den kan du se herover.

Efterhånden som traileren folder sig ud, står det dog klart, at ikke alt er, som det umiddelbart giver sig ud for at være. Filmens lille bysamfund er nemlig slet ikke så perfekt, som først antaget.

For hvad er det i grunden byens mænd laver, mens deres hustruer bliver hjemme i de små hjem?

LÆS OGSÅ: Ny Harry Styles-film får høj censur for nøgenhed og eksplicitte sexscener

Hvad der ved første øjekast altså kunne ligne et rendyrket drama, får smidt hemmelighedsfulde thriller-elementer ind i sin historie, der er befolket af en række af Hollywoods fremmeste stjerner, der her indhylles i hemmeligheder, spænding og mystik.

Rollelisten byder bl.a. på Harry Styles, Florence Pugh, Chris Pine og Gemma Chan samt ikke mindst Olivia Wilde, der også instruerer. Det gjorde hun også senest på ungdomskomedien Booksmart.

'Don't Worry Darling' får premiere den 22. september.