Keanu Reeves står over for ond svensker i første trailer til 'John Wick 4'

"Are you ready, John?"
Billede
(© Nordisk Film)

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

John Wick: Chapter 4 med Keanu Reeves har fået sin første trailer, der udkom på Comic-Con i weekenden.

Traileren viser superlejemorderen John Wick (Reeves) i aktion, og det flyver med kugler og samurai-sværd, mens en ny fjende i form af svenske Bill Skarsgård minder John om, at ikke engang han kan dræbe alle i hele verden (selvom man efterhånden ville lade ham tvivlen komme til gode).

Filmen byder således på et opgør mellem Keanu Reeves, kendt som bl.a. Neo fra Matrix-filmene, og så Bill Skarsgård, der skræmte os fra vid og sans som Pennywise i Stephen King-filmatiseringen It samt dens efterfølger.

 

SE OGSÅ: Første billede fra John Wick 4

Actionfilmen introducerer også den legendariske kinesiske skuespiller Donnie Yen til franchisen, og han kan om nogen folde sig ud i behændig kampsport på det store lærred.

John Wick: Chapter 4 får biografpremiere den 23. marts 2023.