Marvel-stjerne har afsløret hemmeligheder de sidste 8 år: "Ingen er blevet sure på mig endnu"

Se interviewet med Benedict Cumberbatch og Elizabeth Olsen
Billede
(© Walt Disney Pictures)

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Så kan man endelig se Doctor Strange in the Multiverse of Madness i biografen, som denne gang byder på en rejse ud i multiverset for at hjælpe en unge pige, der jages af mystiske væsner på tværs af universer.

Find dine billetter her:

Som Marvel-universet bliver større og større, og filmene bliver mere og mere integrerede i hinanden, stiger hemmelighedskræmmeriet for alle involveret i Marvels Cinematic Universe.

I anledning af premieren på det nyeste skud på stammen indenfor Marvels superhelte-univers, har kino.dk taget en snak med de to hovedrolleindehavere, Benedict Cumberbatch og Elizabeth Olsen.

Interviewet bød på en snak om rygter, hemmeligheder, og hvad man har af forhåndsviden, når man er en del af et Marvel-projekt.

LÆS OGSÅ: Doctor Strange 2-skuespillere forklarer Marvels multivers: "Jeg var selv forvirret"

Som så mange andre var vi nysgerrige på, hvordan skuespillerne forholder sig til alt det, de ikke må tale om, samt hvor gode de egentlig er til at holde på hemmeligheder?

- Jeg har mine sikre fire vægge. Jeg har min gruppe af hemmelighedsholdere. Helt sikkert. En lille gruppe, som jeg stoler på, fortæller Cumberbatch.

Olsen er knap så god til at holde detaljer om plottene hemmelige:

- Nej, teknisk set burde jeg ikke snakke med nogen om det. Men jeg har gjort det i otte år, og der er ikke sket mig noget. Ingen er blevet sure på mig endnu.

I forhold til, hvad skuespillerne vidste på forhånd, bekræfter begge skuespillere, at alt hvad de fik at vide inden indspilningen gik i gang, ikke længere er aktuelt:

- Ja, selvfølgelig er der et pitch. Og en del af manuskriptet arbejdes med i førproduktionen. Men titlen er stort set det eneste, der ikke blev skrevet om, fortæller Benedict Cumberbatch.

- Jeg ved virkelig ikke, hvad der er i denne film for at være ærlig, fortæller en oprigtig Elizabeth Olsen.

'Doctor Strange in the Multiverse of Madness' kan ses i biografen nu.