Cookie- og Privatlivspolitik

Tom Holland er stor fan af dansk film, Mads Mikkelsen og især én instruktør

Interview med Uncharted-stjernen

Stem op!
30
Stem ned!
0
(reset)

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Vi har talt med Tom Holland i anledning af den biografaktuelle adventurefilm Uncharted, hvor han indtager en ny ikonisk rolle som den unge eventyrer Nathan Drake - kendt fra spilserien af samme navn.

Hvis man har set den sidste trailer til filmen eller følger skuespilleren Pilou Asbæk på de sociale medier, så kommer det ikke som en overraskelse, at danskeren har en rolle i 'Uncharted'. Hvilken vil vi ikke afsløre her, men da vi mødte Holland spurgte vi alligevel ind til samarbejdet med vores nationale stjerne:

- Det var rigtig sjovt, siger Holland, og fortsætter:

- Jeg er stor fan af Thomas Vinterbergs arbejde, og han har naturligvis arbejdet med ham før. Så vi havde tid til at sidde ned og snakke om det. Mads Mikkelsen er også en, som jeg er kæmpe fan af, og jeg har arbejdet med før. Så det var rart at lære lidt mere om jeres land og hans arbejde med Thomas. Så det var en god oplevelse.

LÆS OGSÅ: Tom Holland om hvorfor 'Uncharted' var hårdere at lave end Spider-Man

Sidste år samarbejde Holland netop med Mads Mikkelsen i science fiction-filmen Chaos Walking, mens Thomas Vinterberg vandt en Oscar for sin film Druk, som netop er på vej som et amerikansk remake. Kunne Holland nuppe en rolle i den?

Vi håber i hvert fald, at den britiske stjerne på et tidspunkt finder et projekt med den danske filmskaber. Selv udtrykte den 25-årige skuespiller også et ønske om at samarbejde mere med Pilou Asbæk, evt. i en mulig 'Uncharted 2'.

Instruktør Ruben Fleischer har også kun ros tilovers for Pilou Asbæk, der senere i år også medvirker i de to store amerikanske produktioner Aquaman 2 og Salem's Lot:

- Pilou er den bedste. Det var virkelig spændende at få lov til at arbejde sammen. Alle 'Game of Thrones'-fan vil genkende ham. Han er sådan en cool og afslappet fyr. Men når du tænder kameraet, så har han den her intensitet, fascination og mystik.

'Uncharted' kan ses i biografen nu - find dine billetter her:

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
 

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
christoffer

I kunne måske godt lige nævne, at Tom Holland ikke har ret i, at Pilou Asbæk har arbejdet med Thomas Vinterberg. Han har i hvert fald ikke en rolle i nogen af hans film. Det er jo muligt de har haft et samarbejde offentligheden ikke kender til, fx. har Pilou Asbæk jo lavet en del projekter med Thomas Vinterbergs skrivemakker Tobias Lindholm, så det er da i den grad muligt, at de har haft noget med hinanden at gøre i fx den forbindelse, og hvis han siger de har haft en samtale, så er det vel rigtigt, men det virker ud fra interviewet og artiklen som om de har lavet en film sammen, og det er jo altså ikke tilfældet.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.