Dinoer og gamle kendinge: Se den første trailer til 'Jurassic World 3'

Trilogien afsluttes med et brag
Billede
(© Universal Pictures)

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Så landede den! Den første trailer til Jurassic World 3: Dominion, den tredje film i den nye dinosaur-trilogi, der således følger Jurassic World og Jurassic World: Fallen Kingdom.

På rollelisten finder man igen Chris Pratt og Bryce Dallas Howard. Herudover er hovedrollerne fra Steven Spielbergs 90’er-klassiker Jurassic Park tilbage, nemlig intet mindre end Sam Neill, Laura Dern og Jeff Goldblum. Vi glæder os!

Traileren viser, hvordan dinosaurerne har indtaget Jorden, mens menneskeheden prøver at leve i sameksistens med de kæmpemæssige fortidsøgler. Det bliver naturligvis en vanskelig opgave i en verden, hvor kun de stærkeste overlever.

LÆS OGSÅ: Lettet Sam Neill siger farvel til "familien" fra 'Jurassic World 3' efter hårde optagelse'

'Jurassic World 3: Dominion' instrueres - som den første af de to nye film - af Colin Trevorrow, der også agerer medforfatter.

Dette tredje og storbrølende kapitel produceres desuden af netop selveste Steven Spielberg, der også instruerede den anden film i universet, The Lost World: Jurassic Park fra 1997.

'Jurassic World 3: Dominion' har biografpremiere den 9. juni 2022.