Alt står i flammer i første trailer til ny Stephen King-gyser med Zac Efron

Læs også den legendariske gyserforfatters reaktion
Billede
(© Universal Pictures)

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

I 1984 blev Stephen Kings roman Firestarter omsat til film. Her spillede en blot 8-årig Drew Barrymore pigen Charlie, der kan starte ild ved tankens kraft.

Filmen, der har den danske titel 'Brandstifter', er måske ikke blandt de allerbedste King-filmatiseringer, men den har trods alt stadig sine fans - og det samme har bogoplægget, der udkom i 1980.

Nu prøver Blumhouse Productions - selskabet bag bl.a. Halloween fra 2018 og dens to efterfølgere samt The Purge-filmene - at genoplive ild-gyseren.

I hovedrollerne ses Zac Efron og Sydney Lemmon som forældrene til pigen Charlie, der kan pyrokinese. Efter Charlie fylder 11 år, bliver evnerne sværere og sværere at styre. Imidlertid kommer nu en hemmelig organisation på sporet af hende, hvorfor hele familien bringes i fare.

LÆS OGSÅ: Denne film turde gysermesteren Stephen King ikke at se færdig

Bag 'Firestarter' står instruktør Keith Thomas, der tidligere har haft stor succes med gyseren 'The Virgil'. Mens manuskriptet er forfattet af Scott Teems, der har skrevet bl.a. 'Halloween' og den underkendte serie 'Rectify'.

Producer Jason Blum afslører, at den 74-årige Stephen King har set den nye film:

- Jeg viste ham filmen, og han var glad for den. Han var meget gavmild med sin reaktion og kommentarer, og jeg var meget glad for det.

Projektet har en anden ikonisk gyser-filmskaber involveret. John Carpenter, der faktisk var sat til at instruere 'Firestarter' i 80'erne, laver nemlig musikken til den nye udgave. Carpenter har bl.a. lavet musikken til de nye Halloween-film for Blumhouse også samt sin egen original fra 1978.

'Firestarter' får premiere den 13. maj i USA - den har endnu ikke en dansk premieredato.