Ny 'Spider-Man 3' trailer byder på en perlerække af ikoniske skurke

Men hvor er Maguire og Garfield?
Billede
(© Sony Pictures)

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)

Spider-Man: No Way Home er den mest ventede film på kino.dk, og nu er ny trailer landet til at forsøde den svære ventetid med. Se den øverst.

Traileren er propfyldt med ikoniske skurke. Herunder Green Goblin, der igen spilles af Willem DafoeJamie Foxx' Electro og CGI-udgaver af Lizard og Sandman, mens Alfred Molinas Doctor Octopus får mere spilletid i denne trailer.

LÆS OGSÅ: Ny Spider-Man-serie følger Peter Parker før han blev superhelt i MCU

'Spider-Man: No Way Home' er den tredje film i MCU om Edderkoppen spillet af Tom Holland og følger efter hændelserne i Spider-Man: Far From Home, hvor Peter Parkers identitet blev afsløret.

Spider-Man søger hjælp hos Doctor Strange, og det fører til multiverset, der åbner op for andre universer og tidslinjer nu kan blandes ind i MCU - og derfor ser vi altså nu disse klassiske Spidey-skurke dukke op.

LÆS OGSÅ: Forsalg på kino.dk: 'Spider-Man: No Way Home'

På trods af de vedvarende rygter ser vi stadig ikke skyggen af de tidligere Spider-Man-skuespillere, Tobey Maguire og Andrew Garfield, i den nye trailer. Garfield påstår også hårdnakket, at han ikke er med.

'Spider-Man: No Way Home' får premiere den 16. december.