Instruktøren bag 'No Time to Die' overvejede at indspille scene i København

Daniel Craig og Cary Fukunaga taler også om deres relation til danske David Dencik
No Time to Die
(© Nicola Dove / SF Studios)

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Den 25. James Bond-film No Time to Die buldrer derudaf i biograferne og har dags dato solgt over 923.000 billetter! Filmen har som bekendt danske David Dencik i en stor birolle, men derudover viser det sig, at filmens instruktør, Cary Fukunaga, rent faktisk overvejede at skyde en scene i København.

Instruktøren, der er født i Californien, USA, har en forkærlighed for den danske hovedstad, som han tit har besøgt, og ikke mindst for porcelæn fra Royal Copenhagen.

Netop historien med tekopper afslørede David Dencik i et andet interview om afslutningsfesten. Dencik og Fukunaka udvekslede nemlig gaver, og det viste sig, at de to mænd havde samme smag i stel. Hvem havde gættet det?

SE OGSÅ: Dansker var med til Daniel Craigs afsked som James Bond: "Det var et filmhistorisk øjeblik"

- Ved afslutningsfesten gav jeg David et par japanske tekopper. Og så gav David mig præcis det glas fra Royal Copenhagen, som jeg virkelig godt kunne lide, fortæller Cary Fukunaga i interviewet.

- Det var starten på min Royal Copenhagen-samling, som kun er vokset siden. Hver gang jeg har været i København, har jeg købt mere porcelæn. Nu er den nærmest blevet lidt for stor.

Instruktørens kærlighed til Danmark gav anledning til et spørgsmål om, hvorvidt han havde overvejet at indspille en scene til 'No Time to Die' i København:

- Helt sikkert! Jeg joker altid med David om, at jeg vil flytte til København. Det er en fantastisk by. Og jeg har været der om vinteren. Så jeg har ikke bare set den om sommeren. Jeg har været der i den mørkeste tid, og jeg elsker stadig humoren og stemningen.

SE OGSÅ: Overraskelse: Ny britisk skuespiller er favorit til at blive den næste James Bond

James Bond himself, Daniel Craig, fortæller også om, hvordan det er at arbejde sammen med sin danske kollega, David Dencik:

- Vi er så heldige, at vi kan få personer som David til at være med i filmen. Han har en vidunderlig rolle i den. Han er så sjov og en nydelse at arbejde sammen med, lyder det fra Craig.

No Time to Die er aktuel i biografen.