Ghostface er mere uhyggelig end nogensinde før i 'Scream 5'

Ny video afslører flere detaljer om gyseren
Billede

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Den første gysende trailer til 'Scream 5', som blot har fået titlen Scream, landede i sidste måned. Den efterlod os med flere spørgsmål end svar - præcis som en Scream-trailer skal.

Nu har vi så fået en ny video, "Ghostface is Back", som giver os en lidt mere klar idé om handlingen, mens flere af filmens vigtigste aktører også dukker op.

Featuretten afslører således, at Melissa Barrera, der spiller high school-pigen Sam Carpenter, er den maskerede morders nye mål - og hun opsøger den tidliger betjent Dewey for at få hjælp, og han henter både Sidney og Gale tilbage til Woodsboro.

LÆS OGSÅ: Her er den uhyggeligste gyserfilm nogensinde!

De tre velkendte ansigter fra franchisens fire første kapitler, Neve Campbell, David Arquette og Courteney Cox, er alle tilbage i den nye film - og de optræder ligeledes i den nye video, hvor Cox bl.a. bebuder, at "Ghostface er mere uhyggelig end nogensinde før", og at filmen er "virkelig chokerende".

Scream-skaberen Kevin Williamson dukker også op, hvor han beroliger os med, at 'Scream 5' nu bliver lavet, fordi de har den helt rette historie.

Se videoen øverst, hvor flere af de nye skuespillere ligeledes optræder.

'Scream' får premiere den 13. januar 2022.