Cookie- og Privatlivspolitik

Én særlig fascination fik Lady Gaga til at sige ja til 'House of Gucci'

Interview med stjernen om ny hovedrolle

Stem op!
14
Stem ned!
0
(reset)

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Vi har som det eneste danske medie talt med Lady Gaga i forbindelse med hendes nye hovedrolle i House of Gucci. Se første del i videoen øverst.

Sidst vi så den 35-årige stjerne på det store lærred var i 2018, hvor A Star Is Born tog verden med storm og indbragte Gaga en Oscar for Bedste originale sang og en nominering for Bedste kvindelige hovedrolle.

Nu tre år senere er hun tilbage i karrierens blot anden hovedrolle som Patrizia Reggiani, der gifter sig ind i den rige Gucci-familie.

Her bliver hun en del af en helt ny verden styret af mode, magt og grådighed. Men hun tager kampen op med familien - og kærlighed, forræderi, stolthed, hævn og mord er alt sammen på menuen i 'House of Gucci'.

LÆS OGSÅ: Jared Leto sniffede tomatsovs til Gucci-rolle

Med andre ord: Gaga vælger sine roller med omhu. Så da vi talte med musikeren, spurgte vi, hvad det var, som fik hende til at sige ja til den nye film:

- Der var mange ting, der gav mig lyst til at lave den her film. Jeg var interesseret i manuskriptet, jeg var interesseret i historien, fordi det er en sand historie. Jeg var spændt på at arbejde med [instruktør] Ridley Scott. Jeg synes, at castet var smukt og virkelig godt sat sammen.

Gaga understreger dog, at der var én særlig fascination, som i sidste ende overbeviste hende om at tage rollen:

- Men det, som til sidst tog over, var en fascination, jeg havde over det faktum, at da hun gifter sig med Mauricio, var han ikke rig, og da hun hyrede en lejemorder, var de blevet skilt.

- Så der var ikke penge i spil for hende, sådan som det ellers er blevet portrætteret i medierne. Og det synes jeg var fascinerende - jeg kunne bygge en virkelige og sand historie om en virkelig kvinde, som blev skaffet af vejen og efterladt. Og det mord, der skete, som følge af det.

Senere på ugen udkommer anden del af vores interview med Lady Gaga.

'House of Gucci' kan ses i biografen fra 2. december.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.