Robert Pattinson uddeler seriøse tæsk i ny storslået trailer til 'The Batman'

Mød også Catwoman og de to skurke
Billede
(© Warner Bros.)

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

Til næste år flyver Nattens Ridder ind i biograferne med The Batman. Nu er der landet en ny og yderst dyster trailer, som bl.a. byder på brutale bat-bank og onde skurke.

Titelrollen spilles af Robert Pattinson, der med sit skarpe kæbeparti går bl.a. Adam West, Michael Keaton, Val Kilmer, George Clooney, Christian Bale og Ben Affleck i bat-bedene.

Med den nye trailer får vi virkelig set Pattinson i aktion, hvor han som Flagermusen uddeler seriøse tæsk ad flere omgange. Det ligner en yderst actionpacked superheltefilm med både biljagter, eksplosioner og en gådefuld historie.

SE OGSÅ: Michael Keaton er tilbage som Batman i første trailer til 'The Flash'

Udover Pattinson som Gothams beskytter finder man også en længere række af DC’s velkendte karakterer. Bl.a. Zoë Kravitz som Catwoman, Colin Farrell som The Penquin, Paul Dano som The Riddler, Andy Serkis som butleren Alfred og ikke mindst Jeffrey Wright som kommissær Gordon - som vi alle får at se i den nye trailer.

'The Batman' instrueres af Matt Reeves, der har titler som Cloverfield, Abernes Planet: Revolutionen og Abernes Planet: Opgøret på sit CV. Reeves’ version af hævneren fokuserer på en yngre udgave af Batman, som denne gang bliver mere detektiv end superhelt.

'The Batman' får biografpremiere den 3. marts 2022.