Første trailer: Lady Gaga og Adam Driver byder på glitz, glamour og mord i 'House of Gucci'

Ekstravagant familiedrama i Italien
House of Gucci / Lady Gaga / Adam Driver
(© SF Studios)

(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)

Stjerneskuespillerne står på række i krimidramaet House of Gucci, der fortæller historien om ekskonen til Maurizio Gucci, Patrizia Reggiani, som planlagde at dræbe sin mand - barnebarnet til den berømte modedesigner Guccio Gucci.

Adam Driver og Lady Gaga står i front som Maurizio og Patrizia, mens også Al Pachino, Jared Leto og Selma Hayek står på rollelisten i filmen, der nu har fået sin første trailer. Se traileren øverst.

Lady Gaga ses her for første gang siden gigahittet A Star is Born fra 2018, der for alvor skød sangerindens spillefilmskarriere i gang med en Oscar-nominering for bedste kvindelige hovedrolle.

Bag 'House of Gucci' står den fire gange Oscar-nominerede mesterintruktør Ridley Scott, der bl.a. har stået bag Blade Runner og Gladiator, og som senere i år også er aktuel med The Last Duel.

Filmen er baseret på den rigtig historie som er beskrevet i bogen 'The House of Gucci: A Sensational Story of Murder, Madness, Glamour, and Greed' af Sara Gay Forden.

'House of Gucci' får premiere den 2. december som en del af Biografklub Danmark.