Første trailer til Ole Bornedals store 2. verdenskrigsfilm 'Skyggen i mit øje'

En af Danmarks største tragedier
Billede
(© SF Studios)

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)

En af de mest tragiske danske begivenheder under 2. Verdenskrig bliver skildret i Ole Bornedals nye film Skyggen i mit øje, der netop har fået sin første teaser-trailer.

Den 21. marts 1945 bliver Danmark ramt af en tragedie. Det britiske Royal Air Force angriber Gestapos hovedkvarter Shellhuset i midten af København, hvor 26 danske krigsfanger er blevet placeret som levende værn af tyskerne.

Missionen lykkedes, men da et fly styrter ned ved Den Franske Skole, får branden de efterfølgende bombefly til at tro, at deres mål er under røgskyen. 

Den forfærdelige hændelse danner rammen for 'Skyggen i mit øje', hvor den skæbnesvangre begivenhed fortælles gennem perspektivet fra nonnerne og skolekammeraterne Rigmor, Eva og Henry fra den franske skole, de unge indespærrede frihedskæmpere i Shell-huset og de angribende britiske piloter.

Ole Bornedal, der senest stod bag den populære John Mogensen-film Så længe jeg lever, har stået for både for instruktion og manuskript til 'Skyggen i mit øje', der har bl.a. Fanny Bornedal, Danica Curcic, Viking-stjernen Alex Høgh AndersenJens Sætter-Lassen og Susse Wold på rollelisten.

Filmen er en del Biografklub Danmarks program for 2021/22 - og får premiere den 28. oktober.