Anders Matthesen om sin vilde forvandling: "De blev ved med at putte glidecreme i hovedet på mig"

Vi har mødt den nye Assad og hans modstander fra 'Marco effekten'
Anders Matthesen, Zaki Youssef, Marco effekten
(© kino.dk / Nordisk Film)

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)

I dag er Afdeling Q tilbage i biogrfen, men ikke som du kender Jussi Adler-Olsen-filmatiseringerne.

Væk er nemlig Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares, og ind kommer Ulrich Thomsen og Zaki Youssef som Carl Mørck og Assad. Og samtidig tilslutter Anders Matthesen sig rollelisten.

Vi har derfor taget en snak med Zaki Youssef og Anders Matthesen om deres roller i Marco effekten, om at videreføre en så populær franchise og ikke mindst om helt vildt store mængder sved på panden.

Se interviewet i videoen foroven.

Et nyt hold

Zaki Youssef spiller Assad, den humanistiske og mystiske assistent til vicekrininalkommissær Carl Mørck. En rolle, som Youssef tidligere havde forsøgt at score, men der, som bekendt, gik til Fares Fares.

Skuespilleren så sig forbigået og havde af den grund aldrig set de fire tidligere kapitler i serien, men det ændrede Netflix’ algoritme på.

- Inden optagelserne blev jeg ved med at blive præsenteret for de gamle Afdeling Q-film på Netflix, og så tænkte jeg, at det måtte være et tegn. Så jeg gik ind og så dem, og SÅ blev jeg angstprovokeret og bange.

Anden badet i sved og på udebane

Rollen som Teis Snap i en hårdkogt thriller ligger meget langt fra det, som Anders Matthesen normalt er kendt for. Det komiske multitalent bevæger sig ganske vist i flere genre, men den dystre rolle var alligevel noget nyt:

- Det ligger meget væk fra det, jeg plejer. Men derfor ligger det tæt på noget, jeg har ønsket mig i årevis. Hvor man ikke kunne tage fejl, om det var komik eller ej. Der er mange, der ringer og spørger mig, om jeg ikke vil spille munter julemand eller en hyggelig lærervikar i den og den børnefilm. Ja, det kan jeg godt se for mig, så det skal vi ikke.

Teis Snap er under et gevaldigt pres pga. noget, han har gjort, og det kommer til udtryk igennem store mængder perlende sved fra Anders Matthesens pande.

- Det var alt det, jeg ikke er så god til. Så jeg skulle være glatbarberet hver morgen, som jeg i forvejen ikke rigtig kan tåle, og så pensles med det her underlige tapetklister i hovedet. Men det var det hele værd, for jeg fik en trailer.

Marco effekten har biografpremiere i dag.