Adam Driver danser sig gennem første trailer til den romantiske musical 'Annette'

Filmen åbner dette års Cannes Filmfestival
Billede
(© Amazon Studios)

Filmfestivalen i Cannes har annonceret, at 2021-udgaven af festivalen vil blive åbnet af musicalen 'Annette', der samtidig vil være med i kapløbet om Den Gyldne Palme.

'Annette’ var oprindeligt sat til at skulle have verdenspremiere til filmfestivalen i 2020, men måtte udskyde sin premiere på grund af pandemien.

Sat i det moderne Los Angeles, fortæller filmen historien om standupkomikeren Henry (Adam Driver) og konen Ann (Marion Cotillard), der er en verdensberømt operasanger. Deres glamourøse liv tager en uventet drejning, da deres datter Annette bliver født og parret opdager, at hun har en unik evne.

- Vi kunne ikke have drømt om en smukkere genforening med biografen og det hvide lærred i Palais Des Festivals (biografbygning i Cannes), hvor filmene kan vise sig frem, fortæller Cannes’ repræsentant Thierry Frémaux i en meddelelse.

'Annette' er den franske filminstruktør Leos Carax første engelsksproget film. Han har tidligere instrueret den anmelderoste Holy Motors, der også var at finde til filmfestivalen tilbage i 2012.

Filmfestivalen i Cannes er sat til at finde sted 6-17 juli.