Ulrich Thomsen har lavet en komedie om pølser - med superhelte-stjerne i hovedrollen

Se traileren - og mød Ulrich Thomsen til visningerne i biografen
Billede
(© SF Studios)

Vi kender ham som Christian i Festen eller Adam i Adams æbler, Henrik Kaufmann i Vores mand i Amerika og snart er han aktuel i rollen Carl Mørck i den nye Afdeling Q-film Marco effekten.

Ulrich Thomsen er en af Danmarks dygtigste skuespillere, der også har markeret sig internationalt. I 2016 tilføjede han instruktør- og manuskriptforfatter til det flotte CV, da han debuterede med det romantiske drama 'In Embryo' - og nu er han klar med sin anden spillefilm bag kameraet.

Titlen er Gutterbee, og det er en komedie om sammenhold, venskab, den amerikanske drøm, lighed og ja, pølser. Se traileren øverst.

'Gutterbee' kan her i december opleves i en række danske biografer, hvor Ulrich Thomsen selv vil være tilstede og introducere filmen.

SE OGSÅ: Top 10: Ulrich Thomsens bedste roller

Komedien handler om de to håbløse drømmere Mike og den tyske pølsefanatiker Edward, som slår sig sammen om at åbne en tysk pølseresturant i en lille amerikanske provinsby.

Men det falder ikke i god jord hos byens selvudnævnte leder, den smårascistiske Jimmy, som mener, at USA er for amerikanere - og der er ikke plads til tyske frankfurtere i hans by!

I hovedrollen er Antony Starr, som Ulrich Thomsen spillede overfor i den amerikanske serie 'Banshee' og som seneste har været aktuel som superhelten Homelander i den populære serie 'The Boys'.

Rollelisten gemmer også på den altid fornøjelige Ewen Bremner kendt fra bl.a. Trainspotting som den pølse-elskende Edward, mens W. Earl Brown fra bla. serien 'Deadwood' spiller Jimmy.

Find spilletider, biografer og billetter til 'Gutterbee' her.