Cookie- og Privatlivspolitik

Trailerpremiere: Den folkekære familie rejser tilbage i tiden i Far til Fire og vikingerne

Lille Per & co. skal i vikinge-terapi

Stem op!
17
Stem ned!
0
(reset)

Lille Per og co. er tilbage på det store lærred til efterårsferien, når den ellers så tætte familie pludselig står overfor en krise i Far til Fire og vikingerne.

Nu er traileren ude - og vi her på kino.dk kan eksklusivt præsentere den første forsmag på familiefilmen.

Mie og Ole kan ikke længere enes, Søs er træt af rollen som familiens reservemor, og Onkel Anders mærkværdige opførelse er ved at blive for meget for Far.

Lille Per står bedrøvet tilbage og ser sin families skænderier udfolde sig. Det beslutter Onkel Anders sig for at gøre noget ved, så han tilmelder hele familien og deres feriegæst Olivia et ophold på et familieterapisted, hvor de skal leve som vikinger.

Det viser sig at være sværere end forventet, og familien får brug for at samarbejde for at komme igennem ugen – og Lille Pers elskede elefant Bodil bliver et vigtigt redskab i terapeuternes skøre viking-øvelser.

Den 20. Far til Fire-film er en fortsættelse til Far til Fire - på toppen og Far til Fire i solen fra 2018.

Thomas Bo Larsen og Martin Brygmann vender tilbage i deres velkendte roller som Onkel Anders og Far, og de bliver sat på en prøve af bl.a. Anders Lund Madsen og Signe Lindkvist, der spiller det spøjse vikinge-terapeutpar.

’Far til Fire og vikingerne’ har premiere d. 8. oktober 2020.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!
SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Aktive debatter