Luk øjnene og bare lyt til det smukke musikalske klip fra Sangklubben

Instruktøren bag 'Det' bare mænd' er klar med ny feel good-film
Billede
(© Military Wives (Scanbox))

Der er festligt midt i alvoren, når en flok sangglade kvinder danner et kor i den nye britiske feel good-film Sangklubben - og du kan nu se det første klip fra filmen. 

Filmen er inspireret af virkelige begivenheder og foregår på en militærbase i England og følger en gruppe kvinder, hvis mænd er soldater udstationeret i krig.

Kvindernes hverdag er præget af uro og bekymring, og det har to af kvinderne planer om at ændre. De danner en sangklub som straks løfter alles humør. Der er dog uenighed i gruppen, da de to ledere Lisa og Kate har vidt forskellig musiksmag.

På trods af deres forskelligheder, skal de nu lære at arbejde sammen, da gruppen ganske uventet inviteres til at synge ved en stor årlig tv-begivenhed, der mindes faldne soldater (se klip forneden). 

Invitationen sætter gang i kvinderne, der begynder at øve og langsomt opbygges et venskab mellem dem alle. 

'Only You', 'We are Family' og en helt ny sang af Robbie Williams er blot nogle af de mange musikalske indslag, som filmen byder på. Inspirationen bag et fænomen, der tog verden med storm, nemlig det britiske Military Wives Choir, der har kor over hele England.

'Sangklubben' har biografpremiere d. 25. juni 2020

(Kan du ikke se videoen? Gå ind og tillad marketing cookies)