Første trailer til Saw 9

Chris Rock og Samuel L. Jackson i 'Spiral: From the Book of Saw'
Billede
(© Nordisk Film)

Det er længe siden, vi breakede nyheden om, at Chris Rock medvirker i den kommende Saw 9 - nu er den første teasertrailer landet.

Over for bl.a. Samuel L. Jackson og Max Minghella møder vi her Rock, som den politimand, der bliver viklet ind i en ny række grusomme mord, som af mystiske årsager hænger sammen med Jigsaws morderiske regime.

Handlingen foregår i samme univers som Saw - og titlen er da også taget direkte fra spiralerne i Billy the Puppets ansigt - men dette er ikke en fortsættelse. Snarere et slags reboot eller spin-off.

Chris Rock har skrevet manuskriptet, mens instruktøren Darren Lynn Bousman (Saw IISaw III og Saw IV) vender tilbage. Det er stadig hemmeligt, hvorvidt Tobin Bell vender tilbage i den ikoniske mastermind-karakter. 

Prøv vores test: Kan du overleve en Saw-film?

Den første Saw-film så dagens lys tilbage i 2004 og ialt er det indtil videre blevet til otte film i den popluære serie.

Den niende film i serien ser ud til at blive den mest actionfyldte af dem alle.

'Spiral: From the Book of Saw' (Saw 9) får dansk premiere den 14. maj 2020.